Vore somre i paradis
Med udgangspunkt i Læsø udgav Helle Brønnum Carlsen i 2019 'Vore somre i paradis. Læsø - et gastronomisk skatkammer' med fokus på alt det vidunderlige de danske råvarer kan, når sommeren rammer. Det er udmundet i en kogebog, der bugner af smukke opskrifter, hvor devisen er at respektere råvarerne og at gøre så lidt som muligt ved dem - for at nyde dem så friske som muligt.
… er udgivet i samarbejde med Muusmann Forlag. Vejledende udsalgspris: 249,95 kr.
I 2003 skrev madanmelder og kogebogsforfatter Helle Brønnum Carlsen Mine somre i paradis om hendes elskede Læsø og al dens gastronomiske pragt. I 2019 kom så efterfølgeren Vore somre i paradis. Læsø – et gastronomisk skatkammer med endnu flere ø-inspirerede sommeropskrifter. Denne gang med input fra forfatterens venner, børn, samt øens lokalbefolkning, som alle i en eller anden form har været en del af familiens middagsselskaber på Læsø.
Indbegrebet af dansk sommer
I en sommer, hvor mange vælger at drage mod øerne, er bogen ikke blevet mindre aktuel og gemmer på en lang række opskrifter, som er indbegrebet af dansk sommer. Det tæller blandt andet foccacia med løg og friskost, lammeskank med hyben, jordbærmazarin, jomfruhummer og havtaskefilet med tomat og basilikum. Alle opskrifter består af gængse råvarer, som kan opstøves i de fleste danske supermarkeder, og som ikke nødvendigvis kræver afrejse til Læsø. Devisen er at respektere råvarerne og gøre så lidt som muligt ved dem for at nyde dem så friske som muligt.
Opskrifterne er let tilgængelige og påkræver ikke stor finesse eller faglighed for at skabe elegante og velsmagende retter. Bogen er en klar anbefaling til alle, der ønsker at få det absolut bedste ud af, hvad kongeriet kan frembringe.
Stegt kulmule med kantarelsovs og ærter
Grillet lammemørbrad med krydderurte-crust, grillede kartofler og løg
Yndlingstomattærte
LÆS OGSÅ: Grønne madpakker