Rejser

Tre gode mundfulde fra et skjult paradis i Syditalien

Støvlelandet med den gode pasta, de lagrede oste og den fløjlsbløde olivenolie har endnu mere at byde på, hvis du tør bevæge dig nedad til snuden og opleve områder, som næsten er uberørte af turister. I hvert fald sammenlignet med de andre destinationer. Ét af disse områder er Calabrien, og vi guider dig her til, hvilke byer du skal opleve, og hvor du skal spise.

Tekst og foto: Nusha Riis Hassani

8. oktober 2019

Hvide trøfler fra Piemonte, stenovnsbagte napolitanske pizzaer fra Napoli og spaghetti med bolognese fra Bologna. Nøjagtigt på samme måde som naturen og landskabet på tværs af Italien varierer, gør madtraditioner, specialiteter og råvarer det også. Og i virkeligheden er det med til at gøre landet til et spændende rejsemål med uanede muligheder.

Calabrien er en temmelig overset region i det helt sydlige Italien, som er fattig på turister, men rig på råvarer. For eksempel dyrkes der masser af oliventræer i regionen, som bruges til produktionen af noget af Italiens bedste ekstra jomfruolivenolie – faktisk er Calabrien kun overgået af naboregionen Puglia, som har indtaget førstepladsen i olivenolie-løbet. Et andet eksempel er citrusfrugten med navnet bergamotte, der vokser langs kyststrækningerne, som Calabrien i øvrigt har mange kilometer af. Den har en meget aromatisk duft og smag, og den anvendes til både is, olie og likør.

Pizzo: Guddommelig trøffelis

Den lille by Pizzo ligger langs bugten i den sydvestitalienske provins Vibo Valentia – det er på venstre side af støvlens spids, hvis man anskuer Italien fra et landkort.

Pizzo er kendt for sin ”Tartufo di Pizzo”, som oversat til dansk betyder ”trøflen fra Pizzo”. Navnet henviser til en helt særlig isdessert, som er opfundet i byen, og som kan findes i mange afskygninger på de forskellige caféer og restauranter. Det lille torv i centrum, som i øvrigt har en fin udsigt over bugten, er fyldt med mennesker under parasollerne, der næsten alle sidder med en tallerken og en udgave af Tartufo di Pizzo i den ene hånd og en teske i den anden.

Én af caféerne er Bar Gelateria Artigianale Ercole, som er berygtet for at have den bedste is i byen, som netop er kendt for is. Man skal nok tilbringe mere tid og smage sig igennem langt flere tartufo di pizzo’er for at afgøre, om rygtet taler sandt, men ikke desto mindre er der en anden god grund til at besøge Ercole. Historien i den lille café lyder nemlig, at trøffelisen blev opfundet af den nuværende ejers bedstefar tilbage i 1966. Det skete ved et tilfælde, da der blev holdt bryllup i byens vigtigste familie, og der uventet dukkede flere gæster op, end man havde regnet med. I et (ret vellykket) forsøg på at redde situationen kom bedstefaren på den idé at stykke nogle rester af forskellig is og en chokoladesauce sammen til kugler, der kunne serveres til samtlige gæster. Og det var en ren succes.

Resultatet af bedstefarens feberredning kan bedst beskrives som en isbombe af hasselnødde- og chokoladeis med en flydende fondantmidte, vendt i kakaopulver og sukker. Den laves ved at forme lige dele af hasselnøddeis og chokoladeis i en stor kugleske (før i tiden blev trøflen formet med hænderne), lave et hul i midten og fylde det med chokoladesauce og dernæst lukke midten til med mere is. Chokoladesaucen er lavet på sukker og kakao, og det er dén, som er hemmeligheden bag Ercoles trøffelis. Den færdige kugle pakkes i papir og bliver lagt på frys, hvor den får et kuldechok på minus 40 grader i op til en time, inden den pakkes ud, vendes i kakao og sukker og bliver serveret.

Trøffelisen fra Pizzo fås også i andre udgaver med eksempelvis pistacieis eller en blanding af mælke- og mokkais hos Ercole. Vi har smagt dem alle tre, og den ene er kun mere guddommelig end den anden.

Bar Gelateria Artigianale Ercole
Piazza Della Repubblica 18,
89812 Pizzo, Italien

Tropea: Et lille paradis

Omtrent 30 kilometer længere sydpå fra Pizzo finder man det lille paradis Tropea. Byen er nok Calabriens mest besøgte og en af de smukkeste i hele Italien. Det bliver man let overbevist om, når man står oppe ved en af byens bedste udsigtsposter og spejder ud over det maleriske landskab, der tegner sig forneden. Krystalklart og turkisblåt vand, så langt øjet rækker, kridhvidt sand langs hele kyststrækningen og en lille klippe for enden, som går ud i det Tyrrhenske hav, Mar Tirreno. I horisonten kan man ane Stromboli, den lille vulkanø. Hele scenen er vanvittigt smuk.

Bortset fra det drømmeagtige syn fra toppen fortæller udsigten også beskueren, at Tropea er delt i to niveauer. Den øvre del ligger cirka 50 meter over havets overflade, og her kan man slentre i de små, smalle gader, som gemmer på restauranter og butikker. Det kan varmt anbefales at vælge en af restauranterne, som ligger tæt på kanten af klippen, så du kan indtage udsigten til det betagende hav sammen dit måltid.

Hvis du vælger at sætte dig til bords på en af de italienske restauranter, skal du næsten sikre dig, at du smager det berømte løg fra Tropea under dit måltid. Byen er nemlig kendt for sine rødløg, som bliver dyrket i det nærliggende område, og som pryder både flere af de små delikatesseforretninger samt restauranternes menukort. Tropea-løget ligner en blanding mellem et almindeligt rødløg og et skalotteløg, og det finder typisk vej til tallerkenerne i syltet eller bagt form.

Scilla: Lokal sværdfisk med udsigt

Har du mulighed for det, skal du tage turen endnu længere ned ad den sydvestitalienske kyst i Calabrien til byen Scilla. Den lille by med færre end 5.000 indbyggere har fået sit navn fra oldtiden og historien om monstret Skylla med de seks hoveder, som åd nogle af Odysseus’ mænd, da han var på vej til Ithaka gennem Messinastrædet.

Selvom det eftersigende er rigtig mange år siden, er det ikke svært at forestille sig, at der har udspillet sig mange begivenheder af både den ene og den anden slags i Scilla. Byen er delt i to med den gamle bydel på den ene side af en klippe og den nyere bydel på den anden. På toppen af klippen ligger den gamle borg Castello Ruffo, hvorfra der er en flot udsigt over området og til Sicilien på den anden side af vandet.

Man kan gå fra den nye til den gamle bydel gennem Scillas hyggelige, skæve stræder og finde mange små, charmerende afkroge. Det gamle kvarter er bygget direkte i havet, og udsigten følger med på hele turen.

I den ene ende af byen ligger Ristorante Glauco. Fiskerestauranten er en gastronomisk perle uden lige, hvor du kan opleve ægte calabresisk madkultur og endnu en forrygende udsigt til det krystalklare vand. Menukortet byder særligt på sværdfisk, tilberedt på forskellige måder, som er en af regionens specialiteter. Marineret i lime og toppet med rucola, rullet og farseret eller stegt og som del af en ret med hjemmelavet pasta, oliven, kapers og tomatsauce. Og det smager fantastisk. Det gør raviolien med fyldt af aubergine og rejer, risottoen med zucchiniblomst og blæksprutten i øvrigt også.