Søde desserter med et syrligt tvist
Højsæsonen for havtorn er lige om hjørnet. I den anledning deler vi nogle opskrifter fra en ny kogebog på, hvordan du kan bringe det syrlige bær ind i det søde køkken.
Havtorn
… er udgivet i samarbejde med Muusmann Forlag. Vejlende udsalgspris: 249,95 kr.
Man må tage det sure med det søde, siger man. Det er heldigvis en god ting, hvis man taler om havtorn og desserter.
Det lille orange-gule bær er sprængfyldt med vitaminer og antioxidanter, og i helseverdenen kaldes det en superfood. Havtorn er et mirakelbær uden lige, og med sin perlende, syrlige smag er det en spændende råvare at bruge i køkkenet. Og det bedste ved det hele er næsten, at bærret kan plukkes lige uden for døren i den danske natur langs kysten. Er du ikke så heldig at bo lige ud til en havtornbusk, fås bærret gudskelov også i de fleste supermarkeders frysedisk.
I bogen Havtorn – de bedste retter og drikke med nordens citron af Kim Gravenhorst finder du flere end 80 opskrifter at give dig i kast med. Havtorn kan indgå i alt fra saft, sirup og puré til fisk, skaldyr, fjerkræ og lam. Bogen bringer det lille syrlige bær i spil i både det salte og søde køkken, og sidstnævnte har vi fået lov at dele nogle opskrifter til.
Havtornmåne
Roulade med pulveriseret havtorn
Medaljer
Træstamme med havtorn og rom
Ispinde af havtornråsaft
LÆS OGSÅ: Børnenes grønne køkken