Rejsen efter den gode smag

En englænder i hjertet af København, der sælger krydderier fra Indien, Sri Lanka og Kina. Det lyder en smule tilfældigt, og Julian Amerys to år lange rejse fra hjemlandet over Sydasien til Torvehallerne i København har da også været fyldt med eventyr og muligheder, der er blevet grebet. Vi har mødt ham til en snak om, hvordan krydderier kan ændre verden, og hvordan man skal huske at stoppe op og nyde udsigten undervejs.

Julians historie er historien om en mand, der har turdet begive sig ud på den rejse, mange drømmer om, men kun få rent faktisk kaster sig ud i. Eventyret, der rykker det stabile og velkendte op ved rødderne og tvinger en til at genoverveje sit liv, sin stilling og sin mission. Hans rejse og historie virker på mange måder som styret af tilfældigheder, men samtidig får man et indtryk af, at alting alligevel hænger sammen fra ende til anden.

Som 35-årig havde Julian en stabil hverdag med en god stilling på et af Londons mest prominente spisesteder. Men efter et forlist ægteskab og ditto kæresteforhold følte Julian, at der skulle ske noget. Han ville af sted ud i verden og opleve ting med sine egne øjne. Intet holdt ham tilbage. Modsat hele hans omgangskreds havde Julian ingen børn, nu heller ingen kæreste og ingenting at have dårlig samvittighed over at forlade. Derimod havde han lidt penge på kistebunden og muligheden for at opleve en kultur, han længe havde været betaget af.

DEN INDISKE FASCINATION

Som barn og ung i og omkring London blev Julian fra en tidlig alder påvirket af den indiske kultur. Han levede side om side med buddhismen som trosretning og oplevede duftene, smagene og musikken fra den gamle, engelske koloni på helt tæt hold. I den engelske hovedstad var disse impulser mange, og talrige familiebesøg på en indisk restaurant satte også deres spor. Faren var kirurg, og han lavede en byttehandel med en indisk patient. For gratis behandling kunne hele familien spise et overdådigt måltid om måneden på restauranten. Her smagte Julian for første gang Butter Naan, og hurtigt blev han forelsket i det indiske køkkens farver og smage. Som voksen begyndte Julian at tilbringe tid med en buddhistisk gruppe, hvor han kunne få afløb for et behov for selvindsigt, han altid havde mærket. Buddhismens grundprincipper vakte noget i ham, og lysten til at opleve kulturen i dens naturlige habitat tog til.

HÅB PÅ FIRE HJUL

I 2006, da Julian var 35, købte han en gammel bus på eBay. Han døbte den Hope. Hope skulle vise sig at blive Julians hjem de næste to år og følge ham gennem tykt og tyndt på støvede landeveje med nogle af verdens mest fantastiske udsigter lige udenfor vinduet. Julian vidste ikke, om han nogensinde ville vende tilbage til London – og samtidig vidste han heller ikke, hvad det egentlige mål med rejsen var. Han vidste bare, at han måtte af sted, og at han med sin store interesse for forskellige trosretninger gerne ville opleve nogle af verdensreligionernes mest hellige steder.

Julian begav sig ned gennem Frankrig og Italien, hvorfra han tog en færge til Grækenland. Herfra gik busturen over Tyrkiet til Iran og Pakistan, inden han nåede Indien, Nepal og Tibet. Han levede det simple liv. Han brugte ikke særligt mange penge, droppede kød og alkohol og fik lidt mad af venlige fremmede, han mødte på sin vej. Efter et hektisk liv i den londonske restaurationsbranche havde Julian brug for at vende tankerne indad. Han boede i grotter langt oppe i bjergene i Nepal, hvor han ved hjælp af meditation prøvede at slippe af med fortidens greb. Her vaskede han sig i regnvand, fik bragt lidt kartofler og grøntsager af de lokale og oplevede et reelt vendepunkt. For første gang i livet handlede det lige pludselig ikke om hans eget ego, den mulige forfremmelse eller de forventninger, han havde til sig selv. I stedet kom rejsen til at handle om, hvordan han kunne hjælpe andre.

”Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg ’fandt mig selv’, for jeg er ikke sikker på, om der virkelig er et ’selv’ at finde. Men jeg fandt i hvert fald ud af, hvad min mission i livet er,” forklarer han eftertænksomt.

Denne mission voksede lige så stille frem på rejsen. Julian blev hver dag klogere på den kultur, han pludselig var en del af, og her gik vigtigheden af et samarbejde mellem Østen og Vesten op for ham. Han ville skabe et koncept, der kunne danne en grobund for en forretning og gensidig respekt mellem den vestlige og den østlige verden, og det skulle ikke handle om envejsvelgørenhed. I stedet skulle de to verdener arbejde sammen og begge få profit ud af samarbejdet. Julian var endnu ikke helt sikker på, hvilken form projektet skulle tage, men den overordnede mission lå klar.

“Jeg ved ikke, om jeg vil sige,
at jeg ’fandt mig selv’, for
jeg er ikke sikker på, om der
virkelig er et ’selv’ at finde.
men jeg fandt i hvert fald ud
af, hvad min mission i livet er”

KÆRLIGHED I KØBENHAVN

På et kloster i Kathmandu mødte Julian danske Liv. Han var netop kommet ned fra meditationstiden i bjergene, og efter det første bad og måltid blev han om morgenen mødt af et par lysende, blå øjne. Liv skulle snart videre på sin rejse, men Julian kunne ikke få hende ud af hovedet, og kort tid efter mødtes de igen på strandene i Goa. Julian besluttede at følge med hende tilbage til Danmark, og efter to års eventyr befandt Julian sig pludselig i det iskolde København lidt før juletid i 2010. Her fik han job i køkkenet hos Carsten Olsen på Den Skaldede Kok i Tivoli. Det var noget af et lykketræf. Med tredive CV’er under armen fik Julian sneget sig forbi vagterne i Tivoli, og selvom to års rejse i en lille bus havde sat deres spor i form af vildskab i øjnene og lidt pjusket hår, så forbarmede Carsten Olsen sig over ham.

Her vendte Julian 350 bøffer om dagen og arbejdede hårdt, som han var vant til i køkkenerne i London. Han vidste dog, at hans mission stadig ikke var fuldført, og en dag kom idéen til ham som ud af den blå luft.

”Nu har jeg det! Det skal være en kryddeributik!” sagde han til Liv.

Hun syntes, han var skør, og fortalte ham, at danskerne ikke ligefrem er kendte for at være et eksperimenterende folkefærd, når det kommer til krydringen af maden. Julian mente dog, at god og velsmagende mad er den måde, vi behandler os selv og vores medmennesker godt på. Det er på en eller anden måde universelt, tænkte han. Så hvorfor skulle danskerne ikke kunne se pointen i det?

VEJEN, MÅLET OG SMAGEN

Julian vidste godt, at projektet ville blive svært. Men hans indstilling var og er, at man nogle gange bliver nødt til kaste sig ud i tingene og ikke tænke på slutresultatet. Man skal fokusere på rejsen dertil.

”Det er ligesom at bestige Mount Everest. Hvis man bliver alt for opslugt af slutmålet, så glemmer man at nyde øjeblikket. Man bliver nødt til at sætte den ene fod foran den anden, trække vejret ind, puste ud og stoppe undervejs og nyde udsigten. Ellers bliver målet for stort, og så bliver det sværere at nå dertil,” forklarer han.

Derfor rejste Julian tilbage til det Indien, han havde lært at kende så godt. Og hvor op mod 80 procent af alle verdens krydderier i øvrigt stammer fra. Han anskaffede sig en liste over økologiske producenter i landet, fløj til krydderimekkaet Karala og mødtes med dem. Julian udvalgte selv de bedste producenter. Dem, der arbejdede med pålidelige partnere og gjorde noget godt for deres lokalsamfund. Han talte med dem, krydstjekkede deres historier, og hermed havde han de første samarbejdspartnere i ASA Trading. Julian har selv langt de fleste af dem, han arbejder sammen med, han har set deres arbejdsmetoder og besøger producenterne en gang om året. I dag tæller Julians forretningsrejser besøg i Indien, Sri Lanka og Europa. Han handler kun med the good guys; altså økologiske producenter, der arbejder med en vis social bevidsthed, og som Julian med sin sjette sans – og en masse research og baggrundstjek – kan stå inde for.

Frugten af Julians rejse og eventyr er i dag forretningen ASA Trading i Torvehallerne i København. Her kan du for en stund drømme dig væk til fjerne egne og tage lidt af alverdens dufte og smage med hjem i dit eget køkken. Julian tilbyder omkring 160 forskellige produkter – hele, stenmalede og blandede krydderier og urter. 95 procent er økologisk, og alting er kvalitetssikret af Julian selv, der personligt har fundet frem til alle producenter, som ASA samarbejder med. I butikken i Torvehallerne maler og blander Julian og hans ansatte alle krydderierne, som er direkte importeret fra producenterne uden mellemmænd. Her kan du købe alt lige fra økologiske, sorte sennepsfrø, der smager mere bittert og er stærkere end de gule sennepskorn til blandingen ’South American Beef Rub’, der er Julians helt specielle grillblanding, som kan bruges som ’rub’ til en steak eller blandes med olie og citronsaft til en marinade. Du kan også prøve kræfter med blandingen ’atlantic lamb rub’, der består af blandt andet rosa peber, mynte, hvidløg, gule sennepskorn og urtebouillon. Blandingen er perfekt til lam, og Julian har smagt, prøvet og forbedret den, til han har fundet de helt rigtige nuancer, der komplimenterer lammekødet perfekt. Julian går til blandingernes udformning, som han går til alle andre aspekter ved den forretning, han selv har skabt fra bunden. Nemlig med en målsætning om at sikre den bedst mulige kvalitet. Det gennemsyrer hele foretagendet lige fra udvælgelsen af både partnerskaber og krydderier til bearbejdelsen af disse og serviceniveauet i forretningen. Han har en finger med i spillet hele vejen, og hans entusiasme og kærlighed til krydderierne skinner tydeligt igennem.

“DET ER LIGESOM AT BESTIGE MOUNT EVEREST. HVIS MAN BLIVER ALT FOR OPSLUGT AF SLUTMÅLET, SÅ GLEMMER MAN AT NYDE ØJEBLIKKET. MAN BLIVER NØDT TIL AT SÆTTE DEN ENE FOD FORAN DEN ANDEN, TRÆKKE VEJRET IND, PUSTE UD OG STOPPE UNDERVEJS OG NYDE UDSIGTEN. ELLERS BLIVER MÅLET FOR STORT, OG SÅ BLIVER DET SVÆRERE AT NÅ DERTIL”

DEN HOLISTISKE FORRETNING

Julian siger selv, at han har en gammeldags måde at anskue forretning på. En forretning skal nemlig give noget tilbage til det samfund, den arbejder i for at overleve. Det lyder måske en smule langhåret, men i Julians optik er dette den mest naturlige måde at drive forretning på. Globalisering og den øgede forskel på rig og fattig gør det til virksomhedernes opgave at tage socialt ansvar. Det handler ikke om at statuere et eksempel eller bruge pr-midler på at formidle det – det handler om en menneskelig DNA, som altid har eksisteret og altid vil eksistere.

Julian er ikke meget for at tale om de velgørende ting, hans lille firma ASA Trading står for ude i verden. Men han har nu fire butikker i Indien, en femte er på vej, og et initiativ til at distribuere komfurer til de fattigste egne i Indien er på tegnebrættet. Dog insisterer han på, at ASA ikke skal fremstå som den socialt ansvarlige forretning som det nye Oxfam. Nej, ASA skal være kendt for krydderierne, den gode smag og den gode kvalitet.

Marokkansk lammegryde

Administrator CF