Hold januar sund med plantebaseret familiemad
Med den søde (og fede) juletid bag os og det evigt tilbagevendende nytårsfortsæt om en sundere og bedre livsstil foran os er det igen tid, til at gå på jagt efter gode og sunde januaropskrifter. Heldigvis udkom der i 2020 en samling af plantebaserede hverdagsopskrifter fra Stina Dannerfjord og Isabel Christensen, som øger chancen for, at nytårsforsættet ikke skal hives med til næste år.
..er udgivet i samarbejde med Lindhardt og Ringhof.
Vejledende udsalgspris: 249,95 kr.
At spise mere grønt giver rigtig god mening – for din krop, for din sundhed og for miljøet. Det kan dog virke som en uoverskuelig opgave, at sætte sig ind i, at leve anderledes end man plejer – og især hvis der skal serveres for en hel familie. Stina Dannerfjord og Isabel Christensen forsøger, at gøre det hele lidt mere overskueligt for os med Plantebaseret familiemad.
Stina Dannerfjord er uddannet i klinisk ernæring og har specialiseret sig i, hvordan den rette kost kan være med til, at forebygge og behandle kræftsygdomme samt livsstilsrelaterede sygdomme. Isabel Christensen har, med sin familie, gennemgået en grøn omstilling og har deraf mærket de positive ændringer kostændringen har gjort for hendes liv. Bogen er ikke en prædikende afholdenhedsbibel, men gode råd, enkle opskrifter og en opfordring til, at du tager et skridt ad gangen og selv mærker efter, om du også får det bedre af at spise sundt, vælge fuldkorn, grønt og frugt og spise mindre kød og færre æg og mælkeprodukter. Se et udsnit af hvad bogen tilbyder af plantebaserede godter herunder:
Linsesuppe
Skyr-fuldkornsscones
Stegte butterbeans med grønkål og æg
Broccolisalat med ristede kerner og linser
LÆS OGSÅ: Stil rejselysten med solbeskinnede opskrifter fra Osteria 16