Passion for desserter
Der var dømt gastronomisk kunst, da Søllerød Kro poppede op på Israels Plads i København som et led i eventen Copenhagen Cooking & Food Festival. Magasinet Lækkerier stod bag arrangementet.
Det var med spænding og nysgerrighed, vi mødte op til ”Dessertmiddag med Søllerød Kro” en tirsdag aften i august. Men hvad er det egentlig for noget, det her med desserter? Hvorfor spiser vi efterretter, når vi allerede er mætte og ikke rigtig orker mere mad?
Desserten har dels sit udspring i traditioner, dels fungerer den som en belønning, der skaber positive følelser. Kemi spiller også ind. Sukker skaber tryptofan, der øger serotonin, som giver kroppen velbehag. Endelig kræver det lave blodsukker efter megen mad et sukker-boost.
Dejligt at vide, hvorfor jeg er afhængig af sukker. Desværre lagrer dette velbehag sig dog i forskellige depoter på min krop, men det er en anden historie, som ikke skal ødelægge glæden ved det, vi er i gang med.
Hjerter, der banker for den gode oplevelse
Før pop-up-arrangementet nærstuderede jeg menuen, som bestod af tre desserter i kombination med en lille præ-ting i form af en makron. Er det ikke at gå til den store finale uden forrettens og hovedrettens forspil?
Et nærmere blik på arrangørerne fjernede dog tvivlen. Her var et persongalleri med DNA for søde sager og hjerter, der banker for den gode oplevelse. Personerne bag arrangementet er Mika Wulf, som er indehaver og personen bag Magasinet Lækkerier. Derudover er hun uddannet konditor. Brian Mark Hansen, der er køkkenchef på Søllerød Kro. Han er født og opvokset i Sønderjylland, hvor familien i mange år drev Hotel Pauli i Vojens. Med den baggrund må bagværk og kager været kommet ind med modermælken. Sidste mand på holdet er Jens Skovgaard, der er medindehaver af Cold Hand Winery, som producerer danske frugtvine i verdensklasse.
En sødmefuld aften
Arrangementet bar præg af en dejlig uprætentiøs og afslappet stil. Bænket ved langborde, hvor vi kunne dele vores oplevelse med ligesindede madglade mennesker. Nævnes må også køkkenchefens hovedbeklædning, en smart baseballkasket, som på ingen måde bekræfter den forventning, man har til en køkkenchef fra en Michelin-restaurant, og da slet ikke som mine læremestre gik klædt i 1971, hvor den stivede hat udgjorde mindst en tredjedel af personens højde og halvdelen af personens ego. Jeg har dog lovet at sige, at Brian til dagligt bærer den branchemæssige beklædning og retter sig efter de foreskrevne regler.
Der tales meget om det nye nordiske køkken, hvor det handler om terroir. Det er ikke nyt og blev på strålende vis præsenteret denne dejlige augustaften. Frugter, bær og krydderurter var fra den lokale have og egn, tilberedt med grundighed og stolthed. Det smagte af noget, og jeg drømte mig tilbage til landkøkkenet på Bornholm.
Der findes et gammelt ordheld, der hedder ”gammel vin på nye flasker”, og tak for det. Tak for en sødmefuld oplevelse serveret på en ny og anden måde. Specielt tak til den gamle dame i Søllerød. 30 år efter den første Michelinstjerne, og i førerfeltet lige siden, kommer ikke af sig selv.
Nyd de flotte billeder og drøm jer til smagen!