Vild risotto

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1 hel fasan, ristet
Salt og peber
1 løg
1 fed hvidløg
Olivenolie
250 g risottoris, arborio
1 ½ dl hvidvin
8-10 dl kogelage fra fasanen/hønsebouillon
400 g svampe
2 spsk. smør
Ca. 100 gram parmesan
Persille

Vild risotto

Af: Julie Hey fra bogen 'Hey! Det er vildt' / Foto: Betina Hastoft

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Kog fasanen i letsaltet vand i 45 minutter. Sigt kogelagen igennem et rent viskestykke over en skål. Gem kogelagen til risene. Læg fasanen på en tallerken, og lad den trække i 20 minutter.

2
Færdig

Derefter

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Varm 3 spsk. olivenolie op på en stor sauterpande, og steg løgene i olien, uden at de tager farve. Tilsæt ris, og vend dem godt i olien. Hæld hvidvin over risene, og lad det koge ind. Skru ned til middelvarme, og tilsæt 2 dl kogelage fra fasanen eller
bouillon. Lad det simre i ca. 8-10 minutter, til lagen næsten er absorberet af risene. Gentag med 2 dl kogelage mere, og fortsæt, til risene er møre (eller kogt al dente). Det tager ca. 30 minutter.

3
Færdig

Til sidst

Pluk fasankødet fra skroget, og del det i mindre stykker. Rens svampene grundigt, og del dem. Riv osten fint. Tilsæt smør og ost i risottoen, og rør, til den bliver cremet. Spæd evt. til med kogelage til den ønskede konsistens. Rist svampene gyldne i 1 spsk. olivenolie og lidt salt i 3 minutter på en pande. Vend svampe, fasankød og hakket persille i risottoen, og smag til med salt og peber.

previous
Brændende kærlighed med karamelliserede løg og rodfrugter
next
Andeanretning med glaserede beder

Add Your Comment