Toscakage

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Kagedej
2 æg str. M/L
125 g hvidt sukker
125 g smør
150 g kagemel (eller alm. hvedemel)
1 tsk. bagepulver
100 g ren rå marcipan
Karameltopping
100 g hasselnødder
100 g mandler
100 g hvidt sukker
100 g smør
½ dl piskefløde
½ dl lys sirup

Toscakage

Af: Annemette Voss Fridthjof / Foto: Stine Christiansen

Sværhedsgrad: medium
Størrelse: springform, diameter ca. 23 cm
Arbejdstid: 35 min.
Bagetid: 25 + 5 min.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

2
Færdig

DEREFTER

Pisk æg og sukker længe i en skål, til det er helt lyst og luftigt.

3
Færdig

OG

Smelt smørret i en lille gryde ved lav varme og lad det svale et øjeblik, inden det hældes i æggesnapsen.

4
Færdig

OG

Bland mel og bagepulver og sigt det ned i dejen. Rør forsigtigt dejen sammen. Riv marcipanen fint på et rivejern og vend den i dejen.

5
Færdig

OG

Hæld dejen i en springform med en diameter på ca. 23 cm, der er beklædt med bagepapir på både bund og sider.

6
Færdig

OG

Bag kagen i den varme ovn i 22-25 minutter, til den er gylden og ikke længere er blød i midten. Lav i mellemtiden karameltoppingen.

7
Færdig

OG

Hak hasselnødderne og mandlerne groft.

8
Færdig

OG

Karameltopping: Hak hasselnødderne og mandlerne groft. Kom sukker, smør, fløde og sirup i en lille gryde og giv det et opkog under omrøring. Tilsæt de hakkede nødder og rør godt rundt for at undgå, at karamellen brænder på. Karamellen skal tage en meget ys karamelagtig farve (minder om en mild caffe latte i farven).
Tag gryden af varmen.

9
Færdig

OG

Når kagebunden har bagt de 22-25 minutter i ovnen, tages den ud. Fordel karameltoppingen på kagen i et jævnt lag.

10
Færdig

TIL SIDST

Sæt kagen tilbage i ovnen og bag den færdig i 4-5 minutter. Karamellen skal
lave små bobler langs kanten af formen, men den må ikke blive mørk, for så vil du ikke kunne skære i kagen senere, da karamellen simpelthen bliver for hård.
Lad kagen køle godt af inden servering, så karamellen når at samle sig og blive fast i det.

previous
Citronmåne
next
Squashkage

Add Your Comment