TATAR MED URTEMAYO OG SYLTEDE GRØNNE TOMATER

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

600 g okseinderlår eller oksemørbrad gjort klar til tatar, købt hos en god slagter
1 glas Syltet Grønne Tomater
1 stort bundt persille
4 dl smagsneutral ole (f.eks. solsikkeolie)
120 g æggehvider
15 g Syltet Øko Lagereddike
140 g rugbrødschips
Karse til pynt
Havsalt
Peber

TATAR MED URTEMAYO OG SYLTEDE GRØNNE TOMATER

Af: Rie Schimmel / Foto: Lars Ranek

Tatar er en skøn forret eller hovedret, nem at lave og smager vidunderligt. Den deler ofte vandende, og man har en helt bestemt måde, de gerne vil have deres tatar på. Jeg foretrækker den let med tilbehør der passer godt til, så det både er syrligt og sprødt, men så man samtidig også kan smage det lækre kød. Tatar har godt af et syltet element det kan f.eks. være syltede rødløg eller som her, hvor jeg har brugt syltede grønne tomater.
Den hjemmelavede urtemayo er fantastisk og kan bruges til meget.

Tatarten kan serveres med en grøn salat med vinaigrette til eller sprøde fritter, hvis man er i det humør.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Kom olien i en gryde og varm den op ved svag varme. Riv persillen af stænglerne og blend dem så godt du kan. Når olien er 58g grader varm (vigtigt det er præcist, for den varme olie vil hjælpe med at frigive klorofylet i persillen og holde olien flot og grøn), så tilsætter du olien til persillen. Blend i 3-4 min. Lad massen køle af og filtrer den herefter gennem et klæde eller kaffefilter. Persille olien kan sagtens laves i god tid. Lad persilleolien køle ned.

2
Færdig

DEREFTER

Blend nu æggehvider, persilleolie, lagereddike sammen med en stavblender til det bliver en fin og tyk grøn mayo.

3
Færdig

Til sidst

Anret kødet på en fin tallerken. Pas på med at røre for meget ved det. Kom de grønne tomater ovenpå sammen med knuste rugbrødschps, og dutter af urtemayo. Kom til sidst karse på og kryder med salt og peber. Velbekomme!

previous
HOTDOGS MED SPRØDE HJEMMESYLTEDE AGURKER
next
PORTOBELLOBØFFER MED BUTTERBEANMOS

Add Your Comment