• Home
  • Dansk
  • Stenbiderrogn med rå okse, rødbeder, grape og hasselnød
Stenbiderrogn med rå okse, rødbeder, grape og hasselnød

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

300 g okseinderlår
2 små rødbeder
1 grapefrugt
2 spsk hasselnødolie
Salt og peber
150 g stenbiderrogn

Stenbiderrogn med rå okse, rødbeder, grape og hasselnød

Af: Marcus Lund / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at skære inderlåret over i to stykker. Pak det i madfilm, og frys det 24 timer. Når det er frosset, tager du det ud og skærer det på en mandolin i lange strimler. Gør dette så hurtigt, du kan. Kødet tør nemlig hurtigt, og skiverne skal være relativt tynde. Frys det igen med det samme i en lukket beholder, og lad det stå på frost, indtil du skal bruge det.

2
Færdig

Derefter

Frigør fileterne fra grapefrugten, og hold dem på køl. Skær rødbederne helt tynde på en mandolin, og lad dem ligge i isvand, indtil de skal bruges. Stenbiderrognen skyller du og salter. Skær fileterne i mindre stykker, og bland dem med stenbiderrognen. Smag til med salt, peber og hasselnødolie.

3
Færdig

Til sidst

Anret stenbiderrognblandingen på en flad tallerken. Dæk den med de tynde rødbedeskiver, og læg til sidst det frosne kød over. Krydr med lidt salt, og spis straks.

previous
Søtunge med jordskoksauce, stenbiderrogn og glaskål
next
Brisler med porrepuré, sauterede porrer, løg, ærteskud og brunet smør

Add Your Comment