Roulade med pulveriseret havtorn

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

3 æg
100 g sukker
50 g mel
50 g kartoffelmel
½ tsk bagepulver
Sukker til drys
3 dl havtornmarmelade
50 g blendede hasselnødder
1 dl inddampet sirup
1 dl havtornpulver
Havtornmarmelade
2 usprøjtede citroner
1 kg havtorn
2 dl vand
700 g sukker
1½ tsk rød melatin
Kandiseret havtorn og inddampet sirup
1 kg frosne havtorn
650 g sukker

Roulade med pulveriseret havtorn

Fra bogen 'Havtorn'

Sådan gør du

1
Færdig

Havtornmarmelade

Riv skallen af citronerne og pres saften af. Kom havtornen i en gryde sammen med citronsaft og vand. Kog det op og lad det simre i 5 minutter. Blend det hele, så kernerne bliver knust. Sigt det over i gryden igen. Brug en fin sigte og kassér det, der bliver tilbage i sigten. Tilsæt sukkeret på nær 2 spiseskefulde. Bring gryden i kog igen og lad den simre i 10-15 minutter, mens urenhederne skummes væk. Rør det sidste sukker med melatin og drys det i marmeladen sammen med citron- skallen. Rør jævnligt i marmeladen og lad den simre i et par minutter, inden den hældes på skoldede glas. Lad dem stå et øjeblik, inden lågene sættes på.

2
Færdig

Kandiseret havtorn og inddampet sirup

Hæld bærrene op i en skål og lad dem stå, indtil de begynder at tø. De skal stadig være frosne indeni. Kom sukkeret på og rør det godt sammen. Fordel bærrene på to bageplader med bagepapir og stil dem i en 50 grader varm ovn. Efterhånden som de tør op, løber der en masse saft ud af bærrene, som blander sig med sukkeret. I løbet af det næste døgn dampes saften ind til sirup. Hæld bær og sirup i en sigte og lad bærrene dryppe godt af. Kom bærrene tilbage i ovnen igen, nu kan de godt være på én plade, de skal bare skilles godt fra hinanden. Bærrene skal tørre endnu et døgn, før de er færdige. Siruppen hældes i glas med låg og opbevares i køleskabet.

3
Færdig

Pulveriserede skaller og kerner

Når man har presset saften af sine rå havtorn, står man der med en sigte fuld af kerner og skaller. Man kan vælge at smide dem ud, men man kan også få glæde af de omega 7-fedtsyrer, der er i kernerne. Tørrer man sine skaller, kan man efterfølgende blende dem i en elektrisk kaffekværn. Pulveret kan drysses på salater eller anvendes som pynt på desserter og meget andet. Opbevar pulveret i et glas med tætsluttende låg.

4
Færdig

Roulade

Slå æggene ud i en skål, tilsæt sukkeret og pisk med en håndmikser, indtil massen er helt stiv. Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver ned i skålen og vend det hele forsigtigt sammen med en dejskraber. Smør dejen ud på en bageplade med bagepapir (ca. 30 x 40 cm). Dejen skal være lige tyk over det hele. Bag den i ovnen ved 190 grader i ca. 8 minutter. Drys sukker på et andet stykke bagepapir. Løft den nybagte bund op og læg den ned på sukkeret. Træk bagepapiret af og lad bunden køle lidt af.

Fordel marmeladen i et tyndt lag over hele bunden og drys hasselnødderne på.

Rul rouladen stramt sammen. Pensl rouladen med sirup og rul den i pulveriseret havtorn.

Lad rouladen hvile en times tid, inden den skæres i skiver.

previous
Cookie-issandwich med chokolade og hindbær
next
Havtornmåne

Add Your Comment