Pizzasnurrer med squash og tomat

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Dej
3 dl mælk
25 g gær
1 dl olivenolie
1 tsk. sukker
2 tsk. salt
2 dl groftrevet squash eller blomkål
450-500 g mel
200 g groft mel
Mel til bordet
1 æg til at pensle med
Koldt vand
Fyld
2 dl mosede tomater
1 spsk. tomatpuré
1 dl revet parmesan
100 g revet ost
Lidt salt
Tørret oregano

Pizzasnurrer med squash og tomat

Af: Louisa Lorang fra bogen 'Grønne madpakker'

Du kender dem med kanel! Og er du vild med dem, så er du helt sikkert også vild med denne pizzaversion. De er snaskede at lave – men det skal de være, for så får du snaskede, bløde og lækre snurrer til madpakken.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Varm mælken op til ca. 37 grader. Opløs gæren i den lune mælk. Rør olie, sukker, salt og squash eller blomkål i. Rør melet i, og ælt dejen, til den er blank og glat. Dæk den med et rent viskestykke. Lad dejen hæve i ca. 1 time et lunt sted.

2
Færdig

Derefter

Bland mosede tomater, tomatpuré og parmesan. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Drys bordet med mel. Rul dejen ud til et kvadrat, der er ca. ½ cm tyk, og fordel tomatmassen ligeligt over hele fladen. Drys jævnt med ost. Fold dejen på midten, og skær dejen i 2 cm brede strimler. Sno strimlerne, og fold derefter en ”snegl” ved at stikke enderne ind under sneglen. Læg et rent viskestykke over pizzasnurrerne, og lad dem efterhæve lunt i 20 minutter.

3
Færdig

Til sidst

Pisk 1 æg med 2-3 spsk. vand. Pensl snurrerne med æg, drys dem med lidt salt og oregano, og bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter.

TIP: De er også gode, dagen efter at de er bagt.

previous
Nudelsalat med asparges og miso
next
Wannabe-smøreost helt uden mælk

Add Your Comment