OVNBAGT HOKKAIDO MED BLOMKÅLSCOUSCOUS

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1 stk. økologisk hokkaidogræskar
Olivenolie
Salt og peber
1 blomkål
1 økologisk citron
1 bundt frisk persille
50 g mandler

OVNBAGT HOKKAIDO MED BLOMKÅLSCOUSCOUS

Af: Stephanie Spangsberg / Foto: PR

Blomkålscouscous kan smage rigtig dejligt, og det
kan endda bruges som erstatning for ris i enkelte tilfælde. Det vil aldrig være helt det samme. Sammen med ovnbagt hokkaido giver det en sprød, knasende og frisk smagsnuance, som også er med til at gøre retten mere mættende.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Vask græskarret grundigt. Skær det over på midten, og fjern kernerne og det bløde kød med en ske. Skær græskarret ud i både med skrællen på.
Vend dem i olivenolie, salt og peber på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i 20-25 minutter, til de bliver møre. Prik i dem med en gaffel undervejs.

2
Færdig

DEREFTER

Skyl blomkål, og riv det fint på et rivejern. Det skal være revet så fint som muligt. Du kan også køre det igennem en foodprocessor. Vend den revne blomkål med 2 spsk. olivenolie, frisk citronsaft, fintrevet citronskal og finthakket persille, og krydr godt med salt og peber. Smag gerne blomkålscouscoussen til med mere citronsaft og salt. Rør det hele godt sammen. Rist mandlerne gyldne på en tør pande, og hak dem derefter groft.

3
Færdig

TIL SIDST

Anret det bagte græskar på et fad, og top med blomkålscouscous.

previous
ASIATISKINSPIRERET AGURKESALAT MED RØDLØG OG DILD
next
Ceviche af helleflynder med grapefrugt, padronpeber og basilikum

Add Your Comment