• Home
  • Forret
  • Oksetatar med karamelliserede løg, brombærvinaigrette og estragonolie
Oksetatar med karamelliserede løg, brombærvinaigrette og estragonolie

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Brombæreddike
200 g friske brombær
300 g hvidvinseddike
2 stk. laurbærblade
5 sorte peberkorn
50 g honning
Estragonolie
100 g estragon
150 g neutral olie
Løgpuré
5 store løg i skiver
1 spsk olivenolie
Salt og peber
1 kvist timian
Tatar
2 tsk dijonsennep
4-6 tsk olivenolie
7 spsk finthakkede purløg
3 spsk finthakket løg
1 spsk finthakket estragon
3 spsk finthakkede, syltede agurker
500 g hakket oksefilet (hak det gerne i hånden)
Salt og peber
Til servering
Bolsjebeder i skiver, syltede, grønne jordbær (kan erstattes af noget andet syrligt, for eksempel cornichoner) og plukket persille.

Oksetatar med karamelliserede løg, brombærvinaigrette og estragonolie

Af: Rungthiwa Chummongkon / Foto: Stine Christiansen

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Når du skal lave brombæreddiken, skyller du brombærrene og kommer dem i et rent, skoldet glas. Kog eddike og honning op i en gryde sammen med peberkorn og laurbærblade. Hæld eddikeblandingen over brombærrene. Luk glasset, og opbevar det køligt i 2-3 dage. Sigt brombærrene fra eddiken.

2
Færdig

Derefter

Når du skal lave estragonolien, hakker du estragonen groft og kommer den op i en blender sammen med olien. Blend i cirka 10 minutter. Sigt væsken gennem et klæde, så kun den grønne olie er tilbage.

3
Færdig

Og

Løgpuréen tilbereder du ved at hælde olie i en sauterpande og komme løg, salt og timian ved. Rør godt rundt, dæk med et låg og lad simre ved svag varme i 20 minutter - rør rundt en gang i mellem. Tag låget af, og fortsæt med at sautere i 15 minutter, mens du rører ofte, indtil løgene er gyldenbrune. Tag panden fra varmen, og blend løgene helt fint i en blender. Smag til med salt og peber.

4
Færdig

Og

Tataren tilbereder du ved at blande sennep og olivenolie i en stor skål og tilsætte purløg, løg, estragon, syltede agurker samt kødet. Rør det hele godt sammen. Smag tataren til.

5
Færdig

Til sidst

Fordel tataren på fire tallerkener. Kom løgpuréen på toppen af tataren, og kom en lille skefuld brombæreddike og lidt estragonolie ved siden af. Pynt med tynde skiver rå rødbede (gerne bolsjebede som på billedet), plukket persille og syltede grønne jordbær eller noget andet syrligt.

previous
Lisa Fiechters marinerede andebryst
next
Mazarinkage med bær og sorbet

Add Your Comment