Marengslagkage med amaretto, abrikos og timian

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Marengsbunde
180 g æggehvide
180 g hvidt sukker
180 g flormelis
+ 2 dl popris
Abrikosfyld
6 friske abrikoser
75 g hvidt sukker
Saft og skal fra ½ økologisk citron
1 tsk. finthakket frisk timian
Chantillyskum
½ polynesisk vaniljestang
2 spsk. flormelis
5 dl piskefløde
I øvrigt
3-4 spsk. amarettolikør
50 g hvid chokolade i spåner
Timiankviste
Spiselige blomster
2 friske abrikoster, skåret i både

Marengslagkage med amaretto, abrikos og timian

Af: Annemette Voss i 'Lagkagebogen' / Foto: Maja Vase

Sådan gør du

Amaretto klæder abrikos mægtig godt. Og det samme gælder timian. Så prøv denne lækre, søde og let krydrede lagkage, der helt sikkert vil feje benene væk under dig og dine gæster.

1
Færdig

Marengsbunde

Pisk hviderne stive, og tilsæt lidt efter lidt sukkeret under fortsat piskning, til marengsen er helt fast og glat. Sigt flormelissen, og vend den i. Vend popris heri. Poprisene karamelliserer under bagningen og giver noget lækkert at tygge på, når lagkagen er lagt sammen.

Anvend tre bageplader beklædt med bagepapir. Tegn en cirkel med en diameter på 20 cm på bagsiden af hvert bagepapir, og fordel marengsen inden for cirklerne. Bag bundene i 1 time 30 min. ved 120 grader. Lad bundene køle helt af på pladen, inden bagepapiret forsigtigt fjernes ved at skære bundene fri med en skarp kniv.

2
Færdig

Abrikosfyld

Skær abrikoserne i mindre stykker, og kasser stenene. Kog abrikoser, sukker samt saft og fintrevet skal fra citronen op. Lad det simre i 5-8 min. Tilsæt finthakket timian, og lad det småkoge i yderligere 5 min. Lad fyldet køle af.

3
Færdig

Chantillyskum

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med flormelissen. Pisk vaniljesukker og fløde til flødeskum.

4
Færdig

Anretning

Anret kagen med marengsbunde smurt med abrikosfyld, dryppet med amarettolikør og lagt sammen med chantillyskum. Dekorer med høvlet hvid chokolade, timian, abrikosbåde og spiselige blomster.

previous
Brændenælde-pandekage med saltet torsk, syltet rødløg og vilde urter
next
Lyserød rugbrødslagkage

Add Your Comment