# × luk
Kylling “frango no churrasco”

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Grillrist
Grillnet
1 hel kylling
Salt og peber
3 fed hvidløg
1 håndfuld citrontimian
1 citron
3-4 spsk. olivenolie
1 bundt estragon
Evt. stedmoderblomster

Kylling “frango no churrasco”

Af: Nicolai og Eva Tram, 'Bogen om bålmad'

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Tænd dit bål og lad det brænde til bålstyrke 5, hvorefter det fodres med 1-2 stykker frisk
brænde for at skabe så meget røg som muligt.

2
Færdig

Derefter

Imens lægges kyllingen med brystsiden nedad på et skærebræt. Læg et snit langs rygbenet fra nakken af kyllingen og ned til gumpen. Følg herefter skroget hele vejen rundt uden på noget tidspunkt at skære igennem skindet. Sørg for at holde din kniv tæt på skroget hele tiden, således at du får så meget af kødet med som muligt. Ved låret og vingerne skal du være opmærksom på at føre kniven ind i kugleleddet for at arbejde videre. Når kyllingekødet er befriet fra skroget, lægges et snit på den indvendige side af låret. Følg lårbensknoglen med kniven og befri knoglen fra kødet, således at det eneste ben, som er tilbage i kyllingen, er den nederste del af låret.

3
Færdig

Og

Bred kyllingen ud, så alt kødet er eksponeret, drys med salt og krydr med peber indvendigt, her kan du evt. også lægge urter efter eget valg, hvidløg eller din yndlingsmarinade. Fold ryggen sammen igen, så du får en flad kylling med skind hele vejen rundt. Læg kyllingen i et grillnet og krydr skindsiden med salt og peber.

4
Færdig

Og

Sæt en grillrist over gløderne og det rygende brænde, så der er ca. 15 cms afstand til gløderne. Læg grillnettet med kyllingen på grillristen og tilbered den, mens du vender den ca. hvert 3.-4. minut. Kyllingen skal have ca. 30-40 minutter i alt afhængigt af størrelsen.

5
Færdig

Og

Riv eller hak hvidløget fint, vask pluk og hak timianen fint og bland med saft fra citronen og olivenolie.

6
Færdig

Og

Tag kyllingen fra bålet og overhæld den med marinaden på begge sider. Læg kyllingen tilbage over gløderne og lad marinaden karamellisere et par minutter på hver side. Tag så kyllingen ud af nettet og lad den hvile i 5 minutter.

7
Færdig

Til sidst

Vask i mellemtiden estragonen og pluk den groft over kyllingen. Skulle du være så heldig at have stedmoderblomster inden for rækkevidde, så pluk en håndfuld og læg dem over kyllingen. Mest for syns skyld, men det er også vigtigt nok.

previous
Tomahawk à la wienerschnitzel
next
Pandekager

Add Your Comment