Croquetas med sorte oliven

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

5 dl mælk
3 laurbærblade
60 ml olivenolie
1 (finthakket) løg
100 g mel
30 g maizena
3 (finthakkede) æggehvider af hårdkogte æg
100 g (finthakkede) sorte oliven
1/2 tsk evet muskatnød
salt
1 æg sammenpisket
100 g (helst panko) rasp
2 dl olivenolie

Croquetas med sorte oliven

Af: Henrik Vilain og Ingo Schauser / Fra bogen: Oliven & olivenolie / Foto: PR

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Kog mælken op sammen med laurbærblade, og lad den simre i nogle minutter. Tag gryden af varmen, og lad blandingen køle af, inden laurbærbladene fiskes op.

2
Færdig

DEREFTER

Varm en pande op med olivenolie, og steg det finthakkede løg i 10 minutter ved svag varme, uden at det tager farve. Drys mel og maizena over løgene, og rør det ind i løgene, inden den afkølede mælk langsomt tilsættes under omrøring.

3
Færdig

OG

Lad blandingen simre i 20 minutter, mens der røres af og til, indtil konsistensen er som kartoffelmos. Tag gryden af varmen, og tilføjde finthakkede æg, de hakkede sorte oliven, muskatnød og salt.
Dæk gryden til, og stil den på køl i mindst 5 timer – gerne natten over.

4
Færdig

OG

Forbered to skåle. Én skål med et sammenpisket æg, og én med panko. Form croquetas i hånden. De skal være cirka 3 cm tykke og 7 cm lange. Dyp dem i det sammenpiskede æg, og vend dem herefter i panko. Sæt dem til side på en tallerken.

5
Færdig

TIL SIDST

Hæld olivenolie op i en gryde, så olien står 2 cm op ad siden på gryden. Varm olien op, til det syder om en tændstik, og friter nogle få kroketter ad gangen, indtil de er gyldne. Tag dem op af olien med en hulske, og lad dem dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.

previous
Maurisk salat med bladbede, rosiner og mandler
next
Pasta med palmekål og olivenolie

Add Your Comment