• Home
  • Bagværk
  • Hvid jordskokkepizza med cremefraiche, rødløg og porrer
Hvid jordskokkepizza med cremefraiche, rødløg og porrer

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Pizzadej - til 2 bunde
4 dl vand
5 g gær
4 spsk surdej (kan udelades og erstattes af vand)
2 tsk havsalt
Ca. 300 g ølandshvedemel + ekstra til udrulning (alm. hvedemel kan sagtens bruges)
Ca. 200 g durummel
Topping
200 g jordskokker
1 rødløg
1 porre
2 spsk olivenolie, til stegning
Salt og peber
4 spsk cremefraiche
200 g frisk mozzarella
Frisk eller tørret rosmarin
Olivenolie

Hvid jordskokkepizza med cremefraiche, rødløg og porrer

Af: Ditte Ingemann fra bogen 'Hverdagsvegetar'

Pas på ikke at gøre din pizza til en ’skraldespand’ – altså forstået på den måde, at du tømmer køleskabet for grøntrester og kommer dem på pizzaen i en stor pærevælling. Vælg i stedet nogle få, gode råvarer. Tænk gerne i både smag og konsistens. Det kan være lækkert at toppe den bagte pizza med nogle friske, sprøde grøntsager, for eksempel rucola, kål, tyndt skåret fennikel eller friske urter. Sørg også for at krydre din grøntsagspizza tilstrækkeligt – mange grøntsager smager meget mildt, så ofte er der brug for ekstra krydring.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Rør vand, gær, surdej og salt sammen. Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt, indtil dejen er smidig. Lad dejen hvile i ca. 30 minutter. Del dejen i to dele og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord til ca. 32 cm i diameter.

2
Færdig

Derefter

Rens jordskokkerne grundigt og skær dem i meget tynde skiver, brug eventuelt et mandolinjern. Pil rødløget og rens porren og skær begge dele i tynde skiver. Svits løg og
porre i olie på en pande i ca. 4-6 minutter – krydr med salt og peber.

3
Færdig

Og

Smør cremefraiche ud over hver pizzabund, fordel de tynde skiver af jordskok og den stegte løgblanding. Skær den friske mozzarella i tynde skiver og læg dem oven
på fyldet. Drys hakket rosmarin, salt og peber over pizzaerne og dryp med en smule olivenolie.

4
Færdig

Til sidst

Bag pizzaerne en ad gangen på en bagesten eller en meget varm bageplade. Det er vigtigt, at ovn og bageplade/-sten er meget varme, cirka 250 grader, og brug gerne varmluft. Pizzaerne bages i ca. 12-14 minutter, eller indtil de er sprøde, gyldne og boblende.

previous
Bagt, blød aubergine med citron-hvidløgsmiso og eksotisk kålsalat
next
Arancini – sprøde kugler af risotto og lun kålsalat

Add Your Comment