100 g hasselnødder | |
700 g vand | |
2 dl hønsefond | |
Lidt Maldonsalt | |
1 grønkålshoved | |
500 g små kartofler | |
600 g svinekæber | |
1 citron | |
4 spsk god olivenolie | |
1 gulerod | |
1 porre | |
1 lille knoldselleri | |
3 fed hvidløg | |
1 pomelo |
1 Færdig | FørstBrun kæberne godt af i en dyb sauterpande eller gryde. Tilsæt gulerod, porre, hvidløg og selleri i små tern. Rist det hele, så det har god farve. Hæld vand på, til det hele er dækket. Lad det braisere ved middelvarme, til kæberne er møre – det tager cirka 2-3 timer. Når de er møre, slukker du for blusset. Lad kæberne blive i gryden og køle af i væsken. |
2 Færdig | DerefterSæt en gryde med saltet vand og kartofler i kog. Når vandet koger, slukker du gryden, og kartoflerne trækker færdig. Når kartoflerne er kølet ned, skæres de i tynde skiver. Sæt dem på køl. Rist hasselnødderne på en tør pande, til de er gyldne og dufter. Køl dem helt ned. Når de er kolde, blendes de med vandet i en stærk blender – det tager cirka 7-10 minutter. Sigt herefter massen igennem et klæde. Sørg for, at alle nødderesterne er væk. |
3 Færdig | OgSmag nøddemælken til med citronsaft, olivenolie, salt, peber og 1 dl hønsefond. Skyl grønkålen godt, og rib den fra stokken. Dup den af, så alt vandet er væk. Skræl pomeloen, og træk frugtkødet ud. Hold det i rustikke stykker, og sæt det på køl. |
4 Færdig | Til sidstSigt væden fra kæberne. Lun lagen op med kæberne i. Varm en pande og en lille gryde med hønsefonden op. Steg grønkålen ved høj varme. Krydr med citronsaft, salt og peber. Glasér kartoffelskiverne i hønsefonden, og lun nøddemælken op. Placér kæberne i bunden af en dyb tallerken. Læg kartoflerne, pomelostykkerne og grønkålen over. Skum så nøddemælken op, og hæld den lune mælk over retten. Pynt til sidst med lidt havsalt og eventuelt hakkede nødder. |