# × luk
Grøntsagstærte med hvide bønner

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Tærtebund
150 g havregryn
60 g koldt smør + lidt til at smøre formen
1 æg
50 g kogte hvide bønner (1 dåse, resten skal i fyldet)
½ tsk salt
Fyld
250 g broccoli
100 g shiitakesvampe eller champignoner
300 g grønne asparges
200 g frisk spinat
1 spsk olivenolie
200 g kogte hvide bønner
1 fed hvidløg
2 æg
2 dl cremefraiche 9%
100 g gruyere, vesterhavsost eller anden fast ost
1 håndfuld timianstilke
Salt og peber

Grøntsagstærte med hvide bønner

Opskrift og foto: fra bogen 'Geniale grønne proteiner' af Anders Nedergaard og Christine Bille Nielsen

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Kom havregryn, smør, æg, bønner og salt i en foodprocessor eller minihakker og blend det hele til en ensartet dej. Tryk dejen ud i et smurt tærtefad og stil den i køleskabet, mens ovnen varmer op til 190 grader. Forbag bunden i ovnen i 10 minutter.

2
Færdig

Derefter

Skær broccoliblomsten i små buketter og stokken i små tern. Skær svampene i skiver eller kvarter. Knæk de tørre ender af aspargesene og skær resten i stykker på 2-3 cm. Skyl spinaten. Steg broccoli, svampe og asparges i olien på en pande i 4-5 minutter. Vend spinaten med grøntsagerne på panden, til den falder sammen.

3
Færdig

Og

Blend bønner, hvidløg, æg, cremefraiche, revet ost, plukket timian, peber og ½ tsk salt til en ensartet masse. Vend æggemassen hurtigt med grøntsagerne og bred fyldet ud på den forbagte tærtebund.

4
Færdig

Til sidst

Bag tærten i 25-30 minutter, til fyldet er fast og gyldenbrunt på toppen.

previous
Misosuppe med boghvedenudler
next
Chili sin carne med amarant

Add Your Comment