Grøn rejesalat

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1 kg pil-selv-rejer
1 skalotteløg
6 cornichoner
1 lille håndfuld dild – gå efter en god, kraftig kvalitet
1 lille håndfuld kørvel
1 lille håndfuld estragon
1 citron, saften heraf
salt
friskkværnet peber
godt brød
ekstra krydderurter til mayonnaise
Mayonnaise
2 æggeblommer
1 tsk groft salt
1 spsk estragoneddike eller anden kryddereddike
2 - 3 dl smagsneutral olie (fx rapsolie)
1 tsk dijonsennep
hvid peber
1/2 evt. citron, saften heraf

Grøn rejesalat

Af: Mette Mølbak / Foto: Line Klein

Den bedste rejemad, jeg nogensinde har spist, har jeg fået på smørrebrødsrestauranten Selma i København. Her kommer min fortolkning af den.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Rør først mayonnaisen sammen. Kom æggeblommerne i en skål. Rør dem seje med salt, og tilsæt eddiken.

2
Færdig

DEREFTER

Tilsæt olien – først et par dråber ad gangen, mens du pisker godt, herefter gradvist mere og mere – under konstant piskning, til den samler sig til en tyk masse. Bliv ved med at tilsætte olie, indtil konsistensen er passende.

3
Færdig

OG

Tilsæt dijonsennep, og smag til med hvid peber og evt. lidt citronsaft og måske lidt mere eddike, indtil du rammer en balance mellem det fede og det syrlige. Sådan synes jeg, den smager bedst, men smag dig frem. Kom mayonnaisen på glas.

4
Færdig

OG

Pil rejerne ud af skallerne.

5
Færdig

OG

Hak skalotteløg, cornichoner, dild, kørvel og blade af estragon. Rør det sammen med 2 dl mayonnaise, og vend rejerne i. Smag til med citronsaft, salt og peber.

6
Færdig

TIL SIDST

Anret rejesalaten på en skive smørristet briochebrød eller surdejsbrød til hver person. Pynt med masser af krydderurter på toppen, og server med friskkværnet peber.

previous
Grillet makrel med spidskål og rygeostecreme
next
Porchetta med krydderurter og grillsalat

Add Your Comment