• Home
  • Grønt
  • Grillet polenta med cime di rapa og stracchino
Grillet polenta med cime di rapa og stracchino

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1 portion grillet polenta
250 g cime di rapa
1 fed hvidløg, finthakket
½ rød chili, fintsnittet
5 spsk. olivenolie
20 g smør
2 spsk. citronsaft
150 g stracchino
Havsalt og friskkværnet peber

Grillet polenta med cime di rapa og stracchino

Opskrift af: Osteria 16 / Foto: PR

Cime di rapa & Stracchino

Cime di rapa er en vild broccoli, som
har en stærk smag a la peberrod.
Stracchino er en italiensk friskost
lavet på komælk.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Skyl cime di rapaen og skær den ud i mindre stykker på ca. 3 cm.

2
Færdig

DEREFTER

Kog den i letsaltet vand i 2-3 min., til den er let mør. Tag den op og kom den i koldt vand, så den hurtigt køles ned – ellers kan den godt miste sin flotte grønne farve. Hæld vandet fra, når cime di rapaen er kølet ned, og lad den dryppe godt af.

3
Færdig

OG

Sauter hvidløg og chili i 4 spsk. olivenolie på en stor pande i ca. 10 sek., men uden at de tager farve. Tilsæt den kogte og afdryppede cime di rapa og smør. Vend det godt sammen, smag til med havsalt og friskkværnet peber og tilsæt til sidst citronsaft.

4
Færdig

TIL SIDST

Læg de varme grillede polentastykker på en tallerken, læg den sauterede cime di rapa ovenpå og derefter nogle skefulde stracchino. Dryp til sidst med 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie og drys med friskkværnet peber.

previous
Friske bitre salater
next
Råmarinerede jomfruhummerhaler med ansjos og chilisauce

Add Your Comment