• Home
  • Dansk
  • Grillede sommerporrer med matcha-te og stegt torsk
Grillede sommerporrer med matcha-te og stegt torsk

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

4 stk. torsk med skind på omkring 70 g hver
4-12 sommerporrer
70 g honning (gerne akacie)
1 spsk soja
Juicen af 1 lille citron
1 spsk sesamolie
140 ml neutral olie (solsikke eller lign.)
2 spsk matcha-te
1 lille stang peberrod

Grillede sommerporrer med matcha-te og stegt torsk

Af: Frederik Bille Brahe og Peter Nøhr Christensen / Foto: Ann Sophie von Bülow

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at tænde grillen. Det er nemt at købe fileteret torsk med skindet på hos de bedre fiskehandlere. Hvis du i stedet køber en hel torsk, så skal den fileteres. Skær fire flotte stykker, der vejer imellem 70 g og 120 g alt efter, om du ønsker retten som forret eller hovedret. Læg torskestykkerne på køl indtil stegning.

2
Færdig

Derefter

Stil alle ingredienserne til saucen ved stuetemperatur. Det er vigtigt for, at den ikke skiller.

3
Færdig

Og

Honning, citronsaft og soja hældes i en glasskål og piskes grundigt sammen med et piskeris. Hæld nu sesamolien i under konstant omrøring. Derefter hælder du den neutrale olie langsomt i under konstant omrøring. Lidt som når man samler en mayonnaise. Hvis det gøres for hurtigt, risikerer man, at den skiller.

4
Færdig

Og

Når al olien er integreret i honningen, er sovsen færdig. Smag eventuelt til med en lille smule sesamolie og lidt salt. Det kan nemlig variere meget efter, hvilken slags soja og sesamolie man bruger. Stil nu saucen til side et sted, hvor der hverken er for varmt eller koldt, indtil servering.

5
Færdig

Og

Porrerne skæres af der, hvor det hvide begynder at blive grønt ved toppen. Rødderne skal blive siddende. Nu lægger du dem i vand og renser dem grundigt for jord og andre urenheder under rindende vand. Undgå at skære porrerne helt op. Men det kan være nødvendigt, hvis de er meget fyldt med jord. Tør dem i et viskestykke, smid dem på grillen og steg dem, indtil de er helt sorte på ydersiden. De skal føles møre, når man stikker en stegenål i dem. Tag dem af, og lad dem køle lidt af.

6
Færdig

Og

Skræl peberroden. Tag et rivejern, matcha teen og en fin, lille sigte. Sæt en stegepande over, og varm den godt op. Steg fisken i neutral olie med skindsiden nedaf. Smider du fisken på en ret hed pande, bliver skindet mere sprødt. Når oversiden på fisken fremstår mælkehvid, tager du den af. Den skal bare være lun – ikke fuldstændig færdigstegt.

7
Færdig

Til sidst

De grillede porrer skæres op på langs med et snit, der ikke stikker for dybt – frigør dem ved roden. Læg porrerne på en tallerken i den grillede skal, og fordel saucen med en ske over porrerne. Læg fisken ved siden af, drys med matcha-te, og riv rigeligt af peberrod ud over.

previous
Nigiri med torsk og rødbede
next
Escargots a la provenciale

Add Your Comment