Fyldte regnbuetomater

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

200 g røde eller sorte ris
5 dl grøntsagsbouillon eller vand
½ tsk havsalt
1½ kg blandede store tomater på stilk
300 g feta eller tofu, smuldret
½ dåse (á 400 g) sorte bønner, skyllet og afdryppet
75 g rosiner
2 tsk stødt kanel
Olivenolie, til pensling
Ved servering
Tyrkisk eller græsk yoghurt naturel
Grofthakkede mynteblade

Fyldte regnbuetomater

Foto og opskrifter: fra bogen 'Little Green Kitchen'

Vi har lavet denne opskrift i årevis og har gjort den enklere for hver gang. Det her er den nemmeste udgave, vi nogensinde har lavet, og det er også den med mest smag. Vi gemmer tomatkernerne og kommer dem direkte ned i de kogende ris, som får en fantastisk smag. Det bliver en utroligt flot ret, hvis man bruger gamle, sjældne tomatsorter, men almindelige tomater kan selvfølgelig også bruges.

En hjælpende hånd: Lad børnene være med til at tage tomatkerner ud med en teske og også til at fylde tomaterne med ris.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Varm ovnen op til 200° og smør en bradepande eller læg bagepapir i. Hæld ris, bouillon og salt i en mellemstor gryde med tilhørende låg, bring det i kog og lad det simre under låg i 30 minutter, eller til risene er kogt, og det meste af vandet er absorberet.

2
Færdig

Derefter

Skær imens lågene af tomaterne – de skal bruges senere. Skær den hvide kerne ud af tomaterne og kasser den. Tag tomatkernerne ud og kom det i de kogende ris. Sæt tomaterne i bradepanden med hullet opad sammen med lågene.

3
Færdig

Og

Når risene er kogt, tages de af varmen. Sæt dem til side i 10 minutter med låget på, før du roder op i dem med en gaffel. Hæld resten af ingredienserne, bortset fra olien, ned i gryden og rør det sammen.

4
Færdig

Til sidst

Fyld tomaterne med risblandingen, læg lågene på og pensl dem med olien. Bag dem i 15 minutter, eller til tomaterne er let brunede og møre. Tag dem ud af ovnen og giv dem en klat yoghurt og noget frisk mynte. Server straks.

previous
Vandmelonskåle med salat og halloumi
next
Blomkålspizza med kartoffel, courgette og feta

Add Your Comment