Fattoush

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Croutoner
100 g brød
1 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1/2 tsk. spidskommen, stødt
Salat
500 g tomater
15 g bredbladet persille
15 g koriander
10 g mynte
1/2 citron, saften herfra
1 tsk. sukker
salt
olivenolie
3 forårsløg
3 skoleagurker

Fattoush

En libanesisk salat, som laves over hele Mellemøsten. Jeg bruger godt surdejsbrød, som har lidt mere fylde og syre i smagen, men du kan bruge fladbrød eller pitabrød i stedet for. Smagen af solmodne tomater og ristet brød (næsten druknet i olivenolie) med et snert af spidskommen og hvidløg passer rigtig godt sammen. Salaten er en helt klar favorit herhjemme, ikke mindst på grund af de sprøde og krydrede brødcroutoner

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Forvarm ovnen til 180 grader.

2
Færdig

Derefter

Bræk brødet i mindre stykker. Riv eller knus hvidløget,
og bland det sammen med olivenolie, spidskommen og lidt salt. Vend brødstykkerne med krydderolien, og bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne. Lad dem køle af.

3
Færdig

Og

Skær tomaterne i mindre stykker, gerne forskellige størrelser. Hak krydderurterne fint. Vend tomaterne sammen med de finthakkede krydderurter, saften af citronen, sukker, salt og olivenolie. Lad tomaterne trække lidt, mens dine croutoner køler af.

4
Færdig

Og

Skær forårsløg og agurker i tynde skiver. Vend forårsløg og agurker sammen med croutonerne og tomaterne, og smag evt. til med ekstra olivenolie og salt.

previous
Pizza med friske danske jordbær
next
Semolinakage med appelsinsirup

Add Your Comment