Fastelavnsvafler med hindbær -og chokolademousse

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Basis dessertvafler
2 spsk. smør eller kokosolie
3 dl. mel (jeg bruger boghvedemel)
2 æg
3,5 dl. mælk
0,5 - 1 dl. sukker (jeg bruger kokossukker)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje eller vaniljesukker
lidt salt
lidt smør eller kokosolie
Fyld
1 tsk. kardemomme
1/4 liter fløde
100 g hindbær, frosne
2 tsk. vanilje eller vaniljesukker
50 g chokolade med havsalt
Pynt
lidt hakkede pistacienødder
lidt chokolade
lidt frysetørrede hindbær

Fastelavnsvafler med hindbær -og chokolademousse

Af: Camilla Stemann Jensen / Foto: Jesper Glyrskov

Hjemmelavede fastelavnsboller som vafler – hvorfor nu det? Jo, fordi de er nemme (hvilken fastelavnsbolle byder du uventede gæster?), indeholder kun lidt mel og sukker, og så er de smukke og smager dejligt uden at ligge for tungt i maven. Køb gerne en plade mørk chokolade med havsalt som matcher den friske hindbærmousse helt perfekt

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Put mel og mælk i en skål, og pisk godt. Tilsæt smør, og pisk det godt sammen med resten. Tilsæt herefter de resterende ingredienser.

2
Færdig

DEREFTER

Lad dejen hæve i 7-10 minutter, og tænd vaffeljernet, så det er brandvarmt, når du går i gang. Kom lidt fedtstof på og herefter dej ud til kanten (ca. 1-1,5 dl dej). Bag vaflerne, så du har minimum, 4 stk. vafler og dermed 20 små hjerter i alt. Lad dem afkøle på en bagerist, inden du bruger dem som kagebunde. Tip: Prøv også at erstatte halvdelen af mælken med æblemos eller udskifte sukker med 8 blendede dadler.

3
Færdig

OG

Pisk dejen til vaflerne sammen, og tilsæt 1 tsk. kardemomme. Bag som anvist i opskriften.

4
Færdig

OG

Pisk fløden til skum, smelt chokolade i vandbad, hæld kogt vand over hindbærrene, og lad dem trække lidt. Skyl efterfølgende hindbærrene i koldt vand, mos dem med en gaffel, og bland dem sammen med halvdelen af flødeskummet. Tilsæt til sidst vanilje.

5
Færdig

OG

Lad den smeltede chokolade afkøle, og bland den herefter med resten af flødeskummet. Hak pistacienødder og chokolade til pynt.

6
Færdig

OG

Skær hjerterne ud enkeltvis, og placer 10 stk. på et fad som bunde. Smør dem med chokolademousse, læg et vaffelhjerte ovenpå, og top med hindbærmousse. Gør det gerne omvendt med halvdelen, så de ser forskellige ud.

7
Færdig

TIL SIDST

Drys med hakkede pistacienødder, chokolade og frysetørret hindbær, og servér.

previous
Million Dollar Cocktail
next
Croque Monsieur-vaffel

Add Your Comment