Dampet forårsgrønt med pocherede æg

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1 bdt. grønne asparges
1 bdt. forårsløg
1 spidskål, gerne lilla
1 bdt. gulerødder
80 g smør
2 spsk æbleeddike
1 lille bdt. estragon
8 æg
1 mellemstor grydefuld vand
Ca. ½ dl lys eddike
1 spsk salt

Dampet forårsgrønt med pocherede æg

Af: Stedsans / Foto: Line Klein

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Klargør først grøntsagerne. Del kålen i 6 stykker, skær enderne af aspargeserne, vask gulerødderne, og halvér forårsløgene. Damp grøntsagerne i vand med salt på en pande eller i en bred gryde i 4-5 minutter. Hæld vandet fra, og kom smør, eddike og estragon i gryden. Vend godt rundt, til smørret er smeltet.

2
Færdig

Derefter

Pochér æggene 3-4 ad gangen. Bring vand med salt og eddike i kog. Slå æggene ud et efter et i en skål, og hæld hvert æg ned i det kogende vand. Lad æggene koge 2-3 minutter hver, og fisk dem så op med en hulske. Lad æggene dryppe af i en sigte eller på et viskestykke.

3
Færdig

Til sidst

Servér æggene ovenpå grøntsagerne. Når blommen brydes og blandes med smør, estragon og eddike, opnår man en slags ‘bearnaise-effekt’.

previous
Jomfruhummer på grill med urter og ærter
next
Hirsegrød, hyldeblomst, vanilje og grønne jordbær

Add Your Comment