Butter paneer

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Paneer
2 l sødmælk
1 dl citronsaft
Sauce
2 løg
4 fed hvidløg
25 g ingefær
2 grønne chilipebre
50 g cashewnødder
50 g smør
2 tsk. garam masala
1 tsk. chilipulver - kasmiri, hvis muligt
1 tsk. sukker
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. spidskommen
2 dåser hakkede tomater
2 ½ dl fløde
1 portion paneer skåret i store tern
Koriander og cashewnødder til pynt
Salt

Butter paneer

Opskrifter og foto: fra bogen '100 kødfrie dage' af Nadia Mathiasen

Paneer er en indisk hytteost, som du nemt kan lave selv. Men vær opmærksom på, at du skal lave den et par timer før, du skal bruge den - alternativt dagen forinden. Du kan bruge paneer i et væld af indiske retter. Her har jeg brugt den i en klassisk butter-curry.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Læg et ostelærred i en si over en stor skål. Alternativt kan du bruge et helt rent, kogt viskestykke. Hæld mælken i en gryde, og bring den i kog under omrøring. Tilsæt citronsaften lidt efter lidt, til mælken skiller. Hæld massen i sien, så den flydende væske kan løbe fra. Skyl den faste del under rindende vand, saml så ostelærredet, og pres den overskydende væde ud. Sæt osten på køl under pres, stadig i ostelærredet, i et par timer inden brug. Hvis du ikke skal bruge al din paneer på én gang, kan du gemme den i fryseren.

2
Færdig

Derefter

Når du skal lave din sauce, starter du med at pille og hakke løgene og hvidløgene. Skræl ingefæren, og hak den. Hak chilierne - kasser eventuelt kernerne. Udblød cashewnødderne i varmt vand i 15 minutter. Smelt smørret i en gryde, og sauter løgene, hvidløgene, ingefæren og chilierne i. Tilsæt krydderierne, sukkeret, cashewnødderne og de hakkede tomater, og lad det simre i et par minutter. Tilsæt fløden, og blend saucen. Er den for tyk, kan du komme en smule vand i. Kom dine paneer i saucen, og varm den op igen. Pynt med koriander og eventuelt ekstra cashewnødder.

3
Færdig

Til sidst

Servér med ris.

previous
Dampede dumplings med sojadip
next
Ægnudler med sprød tofu, peanuts, urter og spirer

Add Your Comment