• Home
  • Bagværk
  • Brownie med mælkechokolade, brunet smør og ristede hasselnødder
Brownie med mælkechokolade, brunet smør og ristede hasselnødder

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

KAGEBUND
200 g hasselnødder
200 g fx. Jivara 40 % fra Valrhona) mælkechokolade
265 g smør
200 g brun farin
150 g lyst rørsukker
1/4 tsk vaniljepulver
4 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 1/2 tsk flagesalt

Brownie med mælkechokolade, brunet smør og ristede hasselnødder

Af: Camilla Biesbjerg Markusssen / Foto: PR

Når du bytter den mørke chokolade i en brownie ud med mælkechokolade, får du en ’milkie’, som i
min verden er en helt vidunderlig og stærkt undervurderet kage. Ofte står den søde mælkechokolade
i skyggen af den kraftige mørke chokolade, og det synes jeg faktisk er synd. Min mælkechokoladebrownie
er tilsat brunet smør, ristede hasselnødder og et delikat strejf af salt, som giver en
fænomenalt god kage med en skøn konfektagtig konsistens. Bageform: 33 x 23 cm.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Tænd ovnen på 200 °C. Hæld hasselnødderne i et ovnfad og rist dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er gyldne og godt ristede. Tag dem ud og afkøl dem en smule.

2
Færdig

DEREFTER

Nulr de løse hinder af hasselnødderne og hak nødderne groft.

3
Færdig

OG

Hak mælkechokoladen groft og sæt chokolade og nødder til side.

4
Færdig

OG

Skru ovntemperaturen ned til 180 °C. Smør bageformen med lidt smør og beklæd den med bagepapir.

5
Færdig

OG

Brun smørret i en gryde ved middel varme – først smelter smørret, så bobler og sprøjter det, og til sidst begynder det at skumme og få en mere gyldenbrun farve.

6
Færdig

OG

Tag gryden fra varmen, lige så snart smørret får små mørke pletter. Hæld det brunede smør over i en skål og lad det køle af i 5 minutter.

7
Færdig

OG

Kom brun farin, rørsukker, vaniljepulver og æg ned i skålen til det brunede smør og pisk det lyst med en elpisker i ca. 2-3 min.

8
Færdig

OG

Tilsæt hvedemel, bagepulver og 1 tsk. flagesalt og rør dejen sammen.

9
Færdig

OG

Vend hakkede hasselnødder og mælkechokolade i dejen – tag ca. ¼ fra til drys.

10
Færdig

OG

Fordel dejen i formen i et jævnt lag. Drys de sidste hasselnødder og chokolade over dejen sammen med ½ tsk. flagesalt.

11
Færdig

OG

Bag kagen i ovnen i 25-30 minutter, til den er fast, men stadig blød i midten. Afkøl kagen på en rist og sæt den herefter på køl til næste dag.

12
Færdig

TIL SIDST

Skær kagen i firkantede stykker.

previous
Cookies med macadamianødder og hvid chokolade
next
Citronmazarin med granatæbleglasur

Add Your Comment