Brændte asparges med hollandaise

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Bålstyrke: 5-6
Grillrist
Pincet
2 gryder
20 tommelfingertykke asparges i forskellige farver
1 spsk olivenolie
flagesalt
Hollandaisesauce
115 g smør
2 æggeblommer
1 spsk æbleeddike
1 spsk vand
½ tsk salt
1 håndfuld spiselige blomster

Brændte asparges med hollandaise

Af: Eva H. Tram og Nicolai Tram / Foto: Eva H. Tram

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at skære fire-fem asparges i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Alternativt kan du skrælle dem i lange tynde strimler med en tyndskræller. Læg de rå aspargesskiver eller -strimler i koldt vand et par timer, indtil de er sprøde.

2
Færdig

Derefter

Tænd bålet og lad det brænde til intense gløder. Sæt grillristen ca. 10 cm over gløderne og grill de resterende asparges, til de er godt brændte hele vejen rundt. Skræl det brændte af med en tyndskræller, læg dem i en skål, dryp lidt olivenolie på og drys med flagesalt.

3
Færdig

Og

Smelt smørret langsomt i en gryde, uden at det tager farve. I en anden gryde slås to æggeblommer ud og tilsættes eddike, vand og salt. Pisk til en tæt creme over varmen – når æggeblommerne er samlede, tages gryden fra varmen under fortsat omrøring. Tilsæt så smørret lidt ad gangen, mens du pisker det i æggecremen under nøjsom piskning.

4
Færdig

Til sidst

Hæld saucen ud i bunden af et fad og anret de grillede asparges oven på. Tag de friske aspargesskiver op af vandet og dryp dem fri for vand. Læg dem i en cirkel langs kanten af fadet og anret spiselige blomster på – hvis du har.

previous
Sommer-margarita med hindbær og timian
next
Baba ganoush

Add Your Comment