• Home
  • Dansk
  • Brændenælde-pandekage med saltet torsk, syltet rødløg og vilde urter
Brændenælde-pandekage med saltet torsk, syltet rødløg og vilde urter

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Pandekager
2½ dl hvedemel
2½ dl mælk
2 æg
Lidt salt
1 tsk bagepulver
20 g smør
Lidt olie til stegning
100 g brændenælder
1 håndfuld løgkarse og tallerkensmækker (eller andre vilde urter)
Saltet torsk
200 g frisk torskefilet uden ben, med skind
2 tsk havsalt
Syltet rødløg
1 rødløg
2 spsk æbleeddike
1 tsk salt
1 tsk sukker

Brændenælde-pandekage med saltet torsk, syltet rødløg og vilde urter

Af: Mikkel Karstad

Sådan gør du

1
Færdig

Pandekager

1. Vask brændenælderne, og afdryp dem grundigt. Steg herefter brændenælderne på en tør pande, som du placerer i gløderne på et bål, til de falder sammen og ikke ”brænder” mere.

2. Tag nælderne af panden, og hak dem groft, og kom op i en skål. Rør mel, salt og bagepulver sammen i en skål, pisk æggeblommer, smeltet smør og mælk ned i, så du får en glat dej.

3. I en anden skål pisker du æggehviderne helt stive og hvide, inden du vender dem forsigtig ned i dejen, sammen med de hakkede brændenælder.

4. Varm igen en pande op i gløderne på bålet, kom olie på og lidt pandekagedej, så du får en tyk lille pandekage. Steg 1-2 minutter på hver side, så pandekager bliver flotte gyldne. Forsæt med at stege, indtil der er ikke mere pandekagedej.

5. Server de lune pandekager med saltet torsk, syltet rødløg og de to slags karse.

2
Færdig

Saltet torsk

1. Tjek, at din torsk er frisk, og fjern eventuelle ben.

2. Kom torsken op i et fad med skindsiden nedad, og drys jævnt med salt ud over den.

3. Kom film henover fadet, og sæt det i køleskabet. Lad torsken salte i 12 timer, og vend den herefter, så skindsiden kommer opad. Herefter lader du den salte i yderliere 6 timer.

4. Fjern nu skindet fra torsken, og skær den ud i helt tynde skiver, som du kommer ovenpå de lune pandekager.

3
Færdig

Syltet rødløg

1. Pil rødløget, del det i to, og snit løget i helt fine skiver.

2. Kom rødløget op i en skål sammen med æbleeddike, salt og sukker, og vend det hele godt rundt. Lad løgene marinere i 20-25 minutter, så de smider lidt af deres skarphed, men stadig har lidt bid.

previous
Hyldeblomstiscreme med arme riddere
next
Marengslagkage med amaretto, abrikos og timian

Add Your Comment