Blækspruttesalat

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1/2 ottearmet blæksprutte, også kaldet en polpo
1/2 økologisk citron
8 kviste bredbladet persille, bladene hakket, stilkene bruges til kogevandet
saft fra 1/2 lime
½ dl god ekstra jomfruolivenolie
200 g nye danske kartofler, skrubbede og skåret i passende stykker
1 dl god tomatpassata
1/2 rød chili, hakket
1/2 friskt sommerløg, snittet
1/2 fed hvidløg, presset
2 spsk. store kapers
saft fra 1/2 citron
Evt. lidt peperoncino (tørrede små chilier)
Havsalt og friskkværnet peber

Blækspruttesalat

Opskrift af: Osteria 16 / Foto: PR

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Kom blæksprutten i en gryde med kogende vand sammen med ½ citron og stilkene fra de 8 kviste persille, og kog den i ca. 60 min. Det er vigtigt, at blæksprutten ikke koges for længe. Den skal være mør, men må bestemt ikke være overkogt. Den skal bevare sin spændstighed.

2
Færdig

DEREFTER

Når blæksprutten er kogt, skæres “næbbet” og øjnene ud, og armene snittes i tynde skiver. Hovedet kan også godt bruges, men det er en god idé at fjerne det lidt gummiagtige, der sidder på indersiden af hovedet, inden du snitter det i strimler.

3
Færdig

OG

Bland en marinade af limesaft og ekstra jomfruolivenolie, og kom blækspruttestykkerne i.

4
Færdig

OG

Kog kartoflerne i vand med rigeligt salt. Vend de varme kartofler sammen med tomatpassata, chili, løg og hvidløg.

5
Færdig

TIL SIDST

Kom den skårede og marinerede blæksprutte i kartoflerne og tilsæt kapers og persille. Smag til med citronsaft, havsalt, friskkværnet peber og evt. peperoncino.

previous
CHOKOLADEMOUSSE MED BAILEYS SALTED CARAMEL OG KARAMELPOPKORN
next
Friske bitre salater

Add Your Comment