Bagt æblekage

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Kagedej
str. M/L 3 æg
175 g hvidt sukker
2 tsk vaniljesukker
125 g smør
140 g kagemel (eller alm. hvedemel)
1 tsk bagepulver
Fyld
2 store, faste og syrlige æbler
1 tsk kanel
1 spsk perlesukker

Bagt æblekage

Af: Annemette Voss Fridthjof / Foto: Stine Christiansen

Til 12 pers.
Sværhedsgrad: let
Størrelse: springform,
diameter ca. 28 cm
Arbejdstid: 25 min.
Bagetid: 28-33 min.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

2
Færdig

DEREFTER

Pisk æg, sukker og vaniljesukker længe i en skål, til det er helt lyst og luftigt.

3
Færdig

OG

Smelt smørret i en lille gryde ved lav varme og vend det i æggesnapsen. Bland mel og bagepulver og sigt det ned i dejen. Rør dejen sammen.

4
Færdig

OG

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i mundrette, firkantede stykker. Fyld dejen i en springform med en diameter på ca. 28 cm, som er beklædt med bagepapir på både bund og sider. Fordel æblestykkerne henover og tryk dem godt ned i dejen.

5
Færdig

OG

Drys kagen med en blanding af kanel og perlesukker i et jævnt lag.

6
Færdig

TIL SIDST

Bag kagen i den varme ovn i 28-33 minutter, til den er karamelgylden på overfladen og virker gennembagt i midten.
Køl kagen af i formen – men den er altså også lækker at servere lun.
Serveres med friskpisket flødeskum eller vaniljefraiche

previous
Squashkage
next
Aamanns kirsebærsauce

Add Your Comment