Asian style kødboller

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

KØDBOLLER
600 g hakket svinekød
1 - 2 tsk. salt
1 tsk. revet ingefær
1 æg
2 forårsløg
1 - 2 friske brødkrummer eller pankorasp
olie til stegning
Sauce
1 dl risvinseddike
1/2 dl soja
4 spsk. brun farin
2 spsk. flydende honning
2 - 3 spsk. fintrevet ingefær
2 tsk maizena
4 spsk. koldt vand
Desuden
kogte ris
ristede sesamfrø
100 g babyspinat
1/2 hoved spidskål
4 gulerødder ( i julienne)
3 - 4 forårsløg

Asian style kødboller

Af: Louisa Lorang / Fra bogen: Asian Style / Foto: Anders Schønnemann

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Kødboller.
Rør kødet med salt, ingefær, æg og forårsløg. Rør lidt brødkrummer i, og form farsen til 12-14 kødboller. Steg dem i olie på en stor, varm pande, til de er gyldne og gennemstegte.

2
Færdig

DEREFTER

Sauce.
Kom risvinseddike, soja, brun farin, honning og ingefær i en kasserolle og kog op, til sukkeret er smeltet.
Opløs maizena i koldt vand og pisk det i saucen. Lad saucen koge op i et minut eller to, eller til den er tyknet.

3
Færdig

OG

Vend de varme kødboller i den varme, tykke sauce. Anret ris i dybe tallerkner med spinat, kål og gulerod og top med kødboller, ristede sesamfrø og forårsløg. Servér straks.
TIP Kødbollerne kan også laves af hakket kylling.

previous
Ricebowl med sprøde rejer og kimchimayo
next
Grillede courgetter med lun yoghurt og safransmør

Add Your Comment