# × luk
  • Home
  • Forret
  • Artiskokker med brunet smørcreme og citron
Artiskokker med brunet smørcreme og citron

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Kogte artiskokker
8 artiskokker
2 citroner
1 spsk salt
Brunet smørcreme
200 g smør, der skal brunes
100 g smør, tempereret
100 g cremefraiche 38%
1 fed hvidløg
Salt
Karamelliserede citroner
2 citroner

Artiskokker med brunet smørcreme og citron

Fra: Thomas Hermans bog 'Feast - mit solskinskøkken'

Artiskokken er for mig en af de mest raffinerede grøntsager, der findes. Den er voldsomt udbredt ved Middelhavet, og den har virkeligt mange anvendelsesmuligheder: Den kan koges hel som her, eller hjertet kan råsteges, syltes, friteres i tynde skiver eller spises råt. Artiskokken har dog det imod sig, at den ser overordentligt voldsom ud, så derfor er den ikke særligt udbredt i de danske køkkener endnu. Men har man først arbejdet med artiskokker et par gange, vil man opleve, at de faktisk ikke er så besværlige at håndtere.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Knæk stokken af artiskokkerne og fjern en smule af de nederste, grove blade. Skær citronerne i tykke skiver og kom dem i en stor gryde med salt. Fyld gryden med vand og kog det op. Kog de klargjorte artiskokker i vandet i ca. 30 minutter, alt efter størrelse, under låg – det er vigtigt, at de er helt dækket med vand. Tag herefter artiskokkerne op af vandet og afdryp dem grundigt. Hvis de ikke kan stå selv, skæres de en smule til i bunden. Træk bladene i toppen lidt fra hinanden og træk de midterste små violette blade ud. Nede i kernen sidder ’skægget’. Fjern det forsigtigt med en lille teske. Pas på, du ikke ødelægger artiskokhjertet. Herefter er artiskokkerne klar til servering.

2
Færdig

Derefter

Brunet smørcreme, step 1: Sæt 200 g smør over i en gryde. Når smørret begynder at koge, vallen falder til bunds, og smørret bliver brunt, trækkes gryden af varmen, og smørret afkøles let. Sigt det brunede smør gennem en fin sigte over i en skål. Step 2: Sørg for, at det brunede smør ikke er flydende, men har samme konsistens som almindeligt tempereret smør. Kom nu de 100 g smør, det brunede smør samt cremefraiche i en passende skål. Pisk, til du opnår en luftig og homogen creme. Pil og hak herefter hvidløgsfeddet, rør det i cremen og smag til med salt efter behag. Opbevar smørcremen på køl.

3
Færdig

Og

Flæk citronerne på tværs og fjern eventuelle kerner. Varm en pande godt op og steg citronerne på kødsiden, til de begynder at karamellisere og blive brune. Pres evt. citronerne lidt ned mod panden. Hvis det tager for lang tid, vil de begynde at smide saften og koge. Tag herefter citronerne af varmen og afkøl dem. Denne proces gør, at saften får en karamelliseret og let bitter smag.

4
Færdig

Til sidst

Pres saften fra de karamelliserede citroner ud over artiskokkerne, drys med groft salt og spis artiskokkerne ved at trække bladene af, dyppe i cremen og bide ved stokken, mens bladet trækkes ud af munden, så det skønne kød rives af med tænderne. Når alle bladene er spist, kommer artiskokhjertet til syne, som er den fineste og mest reelle del af artiskokken.

previous
Linguine vongole med rød chili
next
Vitello tonnato

Add Your Comment