Æblekamme med ingefær og kanel

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

400 g butterdej, optøet, men kold
500 g æbler, gerne syrlige
½ dl vand
50 g sukker
1 tsk citronsaft eller æblecidereddike
Salt
Evt. 1 tsk kanel, ¼ tsk stødt ingefær og et nip fintrevet muskatnød
1 sammenpisket æg til pensling
Sukker til drys

Æblekamme med ingefær og kanel

Af: Jasmin Gabay fra bogen 'Klimakløgtigt kagekalas'

Æblekamme eller æblelommer er noget, der er almindelig kendt i England, men herhjemme har vi ikke rigtig taget det til os. Det er i grunden en skam, for de er superlækre og en god måde at få brugt sine æbler på.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Skræl æblerne og skær dem i grove tern. Kom ternene i en lille gryde med vand, sukker, citronsaft, et nip salt og evt. krydderier. Kog op, til sukkeret er opløst, og skru så ned for varmen. Lad æblerne simre under låg ved lav varme, til de er meget møre. Det tager ca. 10-12 minutter. Tag gryden af varmen og brug en gaffel til at mose æblerne til en grov mos. Sæt mosen på køl natten over.

2
Færdig

Derefter

Forvarm ovnen til 200 grader. Rul butterdejen ud til ca. 36 x 24 cm. Skær 6 kvadrater i butterdejen og læg en god skefuld æblegrød midt på hver af dem. Pensl kanterne af butterdejen med æg og fold det ene hjørne over, så du danner en trekant. Pres kanterne med fingrene, så ægget limer butterdejen sammen.

3
Færdig

Og

Pensl trekanterne med æg og drys lidt sukker over. Brug en skarp kniv til at lave et par huller i butterdejen, så damp fra æblegrøden kan slippe ud.

4
Færdig

Og

Bag æblekammene i 15 minutter ved 200 grader, sænk temperaturen til 180 grader og bag i yderligere 10 minutter, til de er gyldenbrune.

5
Færdig

Til sidst

Afkøl, til de ikke er glohede, men lune, og spis.

TIP: æblekammene er også gode at få med som snack i madpakken.

previous
Yndlingstomattærte
next
Havtorntærter med bagt marengs

Add Your Comment