Øko-drømme & naturvin
Det er næppe nyt for nogen, at der dyrkes vin i Danmark. Og mange har sikkert også smagt dansk vin. De fleste af dem, der har, har så til gengæld nok ikke gjort det igen, for der er ”længere mellem snapsene”, end de fleste er vant til. Men der sker altså også en masse rigtige ting inden for dansk vin. En af de ting er Daniel Milans økologiske vine fra Vexebo Vin. Vi har besøgt vinmarken, smagt vinene og fået fornyet håb på dansk vins vegne.
Der er flot, når man står i vinmarken, hvor de endnu spæde vinranker, der endnu er blomst-, drue- og bladløse, nyder den ellers sparsomme forårssols stråler. Der er mælkebøtter over det hele i det bølgede landskab, hvor Nordsjællands rige og fede lerjord huser Daniel Milans 1,1 hektar vinstokke. Og selvom det er mange år siden, jeg til min store tilfredshed skiftede Udkantsdanmark (eller måske nærmere Vandkantsdanmark) ud med stenbroen, så kan man nu stadig godt længes efter den slags lys og luft, der findes uden for byerne. Jorden dufter godt. Uden dog på nogen måde at dufte af de vinmarker jeg kender fra Frankrig. Og da et par tilfredse økofår begynder at bræge, bliver idyllen næsten en parodi. Men for helvede, hvor er der rart.
STENBROØKOLOG
Det kom faktisk lidt bag på mig, da jeg fandt ud af, at jeg delte postnummer med en vinbonde. For selvom jeg holder vældigt meget af 2200 Kbh. N, så emmer det ikke ligefrem af muldjord, vinranker og beskæringssaks. Ikke desto mindre er det fra hjertet af Nørrebro, vi starter køreturen op til Annisse, Veksebo og Fredensborg, hvor Daniel trådte sine barnesko. Han er uddannet halvt på den økologiske landbrugsskole og helt på Kunstakademiet, men han arbejder og underviser stadig som billedkunstner. Det med at have et job ved siden af er ikke en sjældenhed – men til gengæld en nødvendighed – for vinbønder i Danmark, hvor det at dyrke druer er en slidsom og ikke særligt udbytterig fornøjelse. At det lige blev vin, kan man måske ikke kalde en tilfældighed, men det stod på den anden side heller ikke skrevet i stjernerne. Ifølge Daniel selv er det i hvert fald landmanden i ham, der er drivkraften – i langt højere grad, end det er vinmageren. Måske er det derfor, Vexebo Vin gør brug af vinmager Niels’ kyndige hænder, når der vinificeres. Det sker i øvrigt på Annisse Vingård, men dog med Daniel Milans fulde kreative kontrol. Landmanden har altså trods alt følgeskab af en vinmager, og der er også planer (eller drømme) om at etablere et vineri på gården i Veksebo, så man får samlet det hele. Men det kræver selvfølgelig også, at hele familien Milan flytter til Veksebo.
DANSK VIN OG VEXEBO VIN
Fælles for næsten alle de danske vine, jeg har smagt i årenes løb, har været, at de var en smule ”slappe i frugten”. Måske på grund af manglende modenhed. Til gengæld var der forsøgt rettet op med gær og/eller fad og/eller svovl, som regel i betragtelige mængder og i de værste tilfælde rigeligt af alle tre. At man har tilsat gær og svovl, er sådan set slet ikke dumt. Det kan være svært i det danske klima at dyrke druer, der er sunde og stærke nok til at klare sig uden desinficering i form af svovl, og som kan gennemføre en alkoholisk gæring blot med det naturligt forekommende gær. Tilsætter man svovl til druer eller most, dræber man gæren, og så giver det sig selv, at der skal gær til. Men under alle omstændigheder kan det være en fornuftig ide at tilsætte både dette og hint, altså hvis man gerne vil lave nogenlunde drikkelig vin og ikke nødvendigvis har hundrede procent sunde druer. I bund og grund giver gæren mulighed for at styre gæringens længde og temperatur og kan styre vinen i en bestemt aromatisk retning. Svovl desinficerer, sikrer mod oxidation og er et fast element i konventionel vinificering. Som den – så vidt jeg ved – første (kommercielle) producent i landet lavede Daniel i 2013-årgangen en vin uden tilsat gær og svovl, og i 2014-årgangen er det hele striben, der er lavet uden noget tilsat.
DRUERNE OG VINENE
Som sædvanligt, når man taler om dansk vin, er det ikke de internationale druesorter, der dominerer og således heller ikke hos Vexebo Vin, der primært koncentrerer sig om solaris, men også har regent, monarch og johannitter plantet. Stokkene er plantet i 2007 og gav den første høst i 2010. Således startede Vexebo Vin sin tilværelse med rædselsårene 2010, 11 og 12, men på trods af dårligt vejr og vedholdende mosegrise er vinstokkene vokset og fremstår i dag sunde og stærke. Regent har det lidt svært, men er stokkene for svage, erstattes de af solaris, som uden tvivl er Daniel Milans hjertebarn, og som sandt at sige også står bag de klart bedste af Vexebos vine. Et ek-stremt smart træk har været at lade alle vinene gennemgå et døgns maceration (altså udblødning af skallerne i mosten). Det giver større fedme og et fast greb i munden, der sikrer en fylde og præsens, man ikke vil være foruden. På et mere lavpraktisk niveau kan det også beskytte mod oxidation, hvilket kan være en god ide, når man laver vin uden tilsat svovl.
Johanitter 2014 har farve som meget sart rosé, er fuld af sød frugt i næsen, men har ekstremt høj syre. Den har en indbydende duft af (dåse)fersken og rabarber, men er måske ikke helt i balance mellem den sødlige næse og den ikke helt integrerede syre. Man kan håbe, at det kommer med tiden. Fornøjelig, uden at være sådan helt harmonisk.
Solaris 2014 er juvelen i samlingen. Sart kobberfarvet som lys rosé. Først smækfyldt med hyld og græs og så med en snert af teblade og appelsinskal fra macerationen. Med lidt luft dukker honningmelon, umoden banan, hindbær, skovsyre og citronmelisse op. Den er relativt lang, livlig og festlig, men på en eller anden måde også lidt seriøs. Får man bedre vin til samme pris fra andre lande? Naturligvis gør man det, men i dansk regi er det her så afgjort det bedste, jeg har smagt.
Regent/monarch 2014 er en rosé med dyb mørkerød farve. En frugtig sag med hindbær, kirsebær og skovjordbær blandet med lidt toffee og kærnemælk. God længde og dejlig syre. Letlevende og festlig uden at blive plat.
Som du kan læse, smager Vexebo Vins vine godt. De skal måske ikke ligefrem være grundlaget for din vinsamling, og selvom jeg sådan set tror på, at solaris 2014 godt kan have et langt liv foran sig, så er det i høj grad vine, man skal købe for at drikke dem. De smager dejligt, og samtidig kan man glæde sig over, at dansk vin har taget endnu et skridt i udviklingen. Jeg tror, det ville være en forfærdeligt dårlig idé, hvis alle danske vinmagere droppede gær og svovl, men hos Vexebo er resultatet overbevisende. Og det kan man passende fejre med et glas solaris. Man må hjertens gerne kippe med Dannebrog imens, hvis man er den type, men jeg er ikke sikker på, at det kan anbefales at spise stegt flæsk til.
Du kan købe Vexebo Vin på vexebovin.dk.
Vinene forhandles også af Le Pinard i Torvehallerne, Irma Axelborg og Den Sidste Dråbe i Jægersborggade.