Nimb flød over med julevin

En sjaskvåd, grå mandag i november strømmede sommelierer, restauratører, vinhandlere og journalister til Nimb Bar. Ikke for at gå ombord i pianobarens bløde plysstole og hotellets legendariske High Tea, men for at besøge de 28 franske vinbønder, der i dagens anledning skænkede op i Nimbs smukke lokaler.

Hvis du tror, at det var bourgogne og årgangschampagne, der havde trukket hundredevis af landets fineste branchefolk til, så kan du godt tro om igen. Dagens trækplaster var vinbønderne fra Gigondas i Sydrhône, der ligesom naboen Châteauneuf-du-Pape nok mest af alt er kendt for rødvine, som matcher dansk julemad ualmindeligt godt.

Sji-gon-das

Er Gigondas-området (udtalt sji- gon-das) helt nyt for dig, er du ikke helt galt afmarcheret. For selvom vindyrkningen kom til Gigondas i den sydøstlige del af Côtes du Rhône for mere end 2.000 år siden, er området i en vis forstand et nyere vinområde. Efter den altødelæggende vinluse-epidemi i slutningen af 1800-tallet, omlagdes området til olivendyrkning. Men to ekstreme vintre i første halvdel af 1900-tallet blev for meget for oliventræerne, og i 1960’erne gik man tilbage til vinproduktion i området. Klogt valg, for allerede i 1971 blev Gigondas forfremmet til cru, den højeste udmærkelse i Côtes du Rhône, som appellationen deler med 15 andre i regionen. Gigondas-området kan altså noget.

Mindre bærbombe, mere balance

Grenache er hoveddruen i Gigondas, og selvom grenache er glad for varme, så sker der noget, når den vokser i Gigondas’ svalende skygge fra den lille bjergkæde Dentelles de Montmirail. Skyggen sørger for en længere modningsperiode, og måske derfor udvikler grenache-druen større kompleksitet og friskhed. Ligesom de mange kalksten i Gigondas efter sigende er det rene guf for grenache, som får et delikat mineralsk udtryk: altså mindre bærbombe og mere balance. Ofte er der også syrah i vinene, som bidrager med de velkendte noter af mørke bær og sort peber, som Rhône er kendt for.

En hel appellation på ét sted

Dagens program på Nimb var en ”Gigondas Experience” i to dele. Hele eftermiddagen kunne man turnere rundt i Nimb Bar med sit smageglas i hånden og få det fyldt til både højre og venstre, hvor vinmagerne fra Chateau de Saint Cosme, Saint Gayan, Montirius, Moulin de la Gardette, Domaine du Cayron og 23 andre Gigondas-producenter havde taget opstilling. Mest interessant ved denne del af smagningen var den enorme bredde og diversitet, som det relativt lille område fremviste. Vinene er frugtige, tanniske og kraftige, men derfra var variationen stor, blandt andet på grund af områdets meget varierende jordbund. Fra rubinrøde friske og læskende vine med noter af røde bær som jordbær og kirsebær til de intense, mørklilla vine, der bimler af solbær, brombær, trøffel, svampe og sort peber.

Taget ved vinens næse og sat på skolebænken

Programmets anden del var en decideret masterclass, hvor 70 heldige først-til-mølle-tilmeldte blev taget ved næsen (helt bogstaveligt) og ført på duft-rundtur i Gigondas. Læremestrene var AOC Gigondas’ præsident Louis Barroul fra Chateau Saint Cosme og Lea Desportes, underviser på Le Nez du Vin (”vinens næse”), som udvikler sommelier-duftsæt, der gør dig mere præcis i at sætte ord på vins duft og smagsindtryk. Le Nez du Vin har udviklet et decideret Le Nez du Gigondas-duftsæt, som vi blev ført kyndigt rundt i.

Ung gigondas med syrah: solbær og peber

Vi fik i alt serveret seks vine blindt, som vi smagte og duftede under de kyndige læremestres vejledning imellem synssans, duft og smag. De første to vine, vi fik serveret, (fandt vi ud af bagefter) var Domaine des Bosquets 2016 (65% grenache, 25% syrah – og lagret 18 måneder)og Domaine La Bouissière Tradition 2016 (65.5% grenache, 34.5% syrah). Til de to unge vine duftede vi til blandt andet solbær-ampullen, som trådte tydeligt frem i de unge vine, der fremstod friske, saftige og frugtige. Ligesom syrah-druens pebernoter trådte endnu tydeligere frem, når vi blev sat til at dufte til ampullen med langpeber. Sjov øvelse, der kæder duftindtryk og ord fint sammen.

Fad og jordbund spiller ind

Andet heat var Gigondas-vine med lidt mere alder, lidt mere grenache i deres blend og blandt andet flere kalksten og ler i jordbunden end i første heat. Domaine Les Pallières Terrasses du Diable 2015 (90% grenache – 20 måneder på fransk eg), og Moulin de la Gardette Ventabren 2015 (70% grenache, 20% syrah, 10% cinsault – og 21 måneder på gammel eg). Her blev vi blandt andet instrueret i at dufte til viol- og brombærampullen, og når vi smagte på vinene, var det tydeligt, at både fadlagringen og den anderledes jordbund gav mere komplekse vine med tanniner, der snildt kan tåle at ligge endnu længere på langs.   

År giver trøffel, lakrids og jordbund

Det sidste heat blev ikke mindre af en øjen(eller næse)-åbner, for her kom der for alvor lidt alder på banen. Maison Gabriel Meffre Domaine de Longue Toque 2010 (50% grenache, 50% syrah – og 18 måneder på egefade), og Domaine Amadieu Pierre Le Pas de l’Aigle 2007 (90% grenache, 10% syrah – og 24 måneder på store fade). Her blev det meget tydeligt, at Gigondas’ tanniner sagtens kan tåle at lade vente på sig. Duftampullen med trøffel blev hentet på banen og med god grund, for her stod de tertiære noter fra skovbund klart frem. Ligesom duftampullen med lakridsrod kom til sin ret.

Særligt dette sidste heat var interessant, da jeg og mange andre i rummet ikke umiddelbart har tænkt Gigondas-vine som investeringsobjekter, du ligger på langs i kælderen. Men her viste Gigondas i overlegen stil, at både Bourgogne- og Bordeaux-vinene godt kan vie pladsen til måske bare et par enkelte kasser undertippet Gigondas fra de ualmindeligt flinke, franske vinbønder bag bjerghøjen i Sydrhône.

LÆS OGSÅ: Sommelieren anbefaler… julevinen

Administrator CF