Nem hverdagsmad i fad
Ferien er slut og imens vi alle starter på arbejde og i skole igen, virker timerne pludselig markant kortere og to-do-listen uendelig. Giv dig selv et par timer fri med umådelig nem hverdagsmad fra MAD I FAD
..er udgivet i samarbejde med Muusmann forlag.
Vejledende udsalgspris: 199,95 kr.
Om vi vil det eller ej, er de fleste af os en del af det berømte hamsterhjul, med alt hvad det byder på af aktiviteter, stress og jag for både børn og voksne i hverdagen. Det grænser faktisk til trist at tænkte på, når det formuleres sådan. Så her kommer et par opskrifter, der kan købe dig lidt mere tid i hverdagen. En ekstra time om dagen til at tage en lur, læse en bog eller ringe til en ven? Et fuldt måltid tilbereder sig selv i mellemtiden og kræver desuden hverken særligt indkøb eller store kulinariske evner. Selv tak.
Opskrifterne er fra den nyudkomne MAD I FAD af Anne van der Merwede, som for 22 år siden blev diagnosticeret med brystkræft. Sidenhen har Anne van der Merwede uddannet sig og arbejdet som ernæringsterapeut, komplementærbehandler og ergoterapeut. I mere end 20 år har hun hengivet sig arbejde med krop, sind, og kost og studeret deres sammenhæng, og hvad man kan gøre, for at give kroppen de mest optimale betingelser.
De fleste, af de mere end 60 opskrifter fra MAD I FAD tager kun 15 minutter at forberede, kræver minimal skrubben og skuren, er fyldt med saft og kraft og egnet til inddragelse af børn. Se fire opskrifter fra MAD I FAD herunder:
Græskar med svampe, linser og ricotta
Krydrede søde kartofler med ærter, linser og kokosmælk
Torsk med pistacie-topping og farverige grøntsager
Kyllingelår med champignon, julesalat og linser
LÆS OGSÅ: Sommerhusmad – en kærlighedserklæring til den danske sommer