Når det hele flasker sig

Henrik Brinks er uddannet jurist, men fulgte sin drengedrøm og åbnede sidste år sit eget destilleri, Copenhagen Distillery, der er københavns første og eneste mikrodestilleri. Men selvom man er lille, kan man som bekendt godt have store armbevægelser. Og Copenhagen Distillery er ingen undtagelse. Henrik Brinks er ikke bange for at gå nye veje i jagten på unikke smagsnuancer og produkter, der er one of a kind.

”Smag lige på den her,” siger Henrik Brinks og rækker mig et lille glas med en klar væske i. Jeg smager forsigtigt på den. Den har en kraftig smag og smager ikke som noget, jeg har smagt på før. Desværre må jeg til gengæld for smagsprøven love ham ikke at afsløre noget om det, jeg lige har drukket. Det er nemlig en opskrift, som stadig er under udvikling, siger han. Henrik Brinks har et stort skæg og et smil, der får mig til at tænke på min bedstefar. ”Sid ned,” lyder det omme bag skægget. Jeg placerer mig på en af træstolene, som alle har bløde lammeskind på sædet. Henrik selv sidder ved siden af afslappet og tilbagelænet i en af de to store, mørkebrune lædersofaer. Det er den slags sofaer, hvor kun en cognac i hånden og en cigar i mundvigen kan fuldende billedet.

Copenhagen Distillery har til huse i Kastrup i et gammelt kampestenshus fra starten af 1800-tallet. Det er et hus, der er en del af en mindre flok gamle bygninger, og som gør sig bemærket på grund af dets karakteristiske mure af kampesten. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at jeg er havnet det rigtige sted, da jeg ser det lille hus dukke op i den silende regn, der pisker ned fra den mørke himmel. Bagved regnens kraftige trommen på asfalten er en konstant susen fra lettende og landende flyvemaskiner, for det lille destilleri ligger kun et stenkast fra Københavns Lufthavn.

”Bygningerne tættest på havnen er fra 1749 og blev bygget af den kongelige hofbygmester. Han udvidede så med flere af de gamle bygninger her omkring, så der har også været bryggeri og et akvavitdestilleri. Man mener, at der var lager i det her hus – både til øl og akvavit. Derfor hedder huset Bryggergaarden,” fortæller Henrik Brinks, som har haft stedet siden marts 2014.

FRA JURA TIL HJEMMEBRYG

Henrik er uddannet jurist, men har altid været glad for whisky. Faktisk var det lidt af en drengedrøm for ham at have sit eget destilleri, og for tre år siden ”flaskede det sig”, som han siger, og han fandt en måde, så han kunne lave en prototype på sin allerførste whisky hjemme i garagen. Måden var, at han valgte at skære første del af destillationsprocessen fra for på den måde at spare tid og penge.

”Nogle steder laver de det helt fra bunden med deres egen øl, mjød, eller hvad de nu skal destillere. Men det kræver både tid, penge og erfaring med ølbrygning. Da jeg hverken har forstand på eller interesse i at brygge øl, valgte jeg at skære det fra og i stedet få mit råmateriale fra nøje udvalgte samarbejdspartnere. Til gengæld har jeg selv designet hele mit produktionsapparat, så jeg kender hver en skrue, og det er fedt,” fortæller han.

Og produktionsapparatet er ikke det eneste, som Henrik Brinks selv har kreeret. Det meste af inventaret herinde har han selv bygget – og da der hverken var vand, el eller varme, da han overtog stedet, krævede det en vis indsats at gøre det til et sted, man kunne opholde sig i længere tid ad gangen. Heldigvis har Henrik Brinks skruet hænderne ordentligt på. Og så må jeg sige, at han forstår at omdanne et gammelt kampestenshus til et autentisk destilleri med de rå stenvægge, lædersofaerne, lammeskindene og trætønderne, der er stablet langs væggen.

EN LILLE SMULE PÅ TVÆRS

Henriks første prototype på en whisky, ”garage-whiskyen”, var en whisky, som med hans egne ord var rimelig ekstrem, og, siger han, ”nok den stærkeste single malt whisky, du har smagt, nemlig 79%.” Og så har den en meget lang eftersmag.

”Det er normalt modsætninger. Hvis du har en stærk whisky, er den typisk også ung, og så er der ikke så meget smag i den andet end spritten. Men jeg ville forsøge at gøre op med de modsætninger, der normalt er, og lave en whisky, der var stærk og samtidig havde en stor smag.”

Og det er i virkeligheden meget sigende for Henrik Brinks’ tilgang til spiritusproduktion – det med at være en lille smule på tværs. Også når det kommer til produktionen af hans honningbaserede gin.

”Jeg har lavet den som en single botanical gin. Det betyder, at jeg kun har brugt en enkelt botanical til at smagssætte den, og det er enebær. Mange af de andre ginner lige nu har mange forskellige botanicals – for eksempel har den populære Monkey 47 hele 47 botanicals. Så jeg tænkte, at når alle andre går den vej, så ville jeg gå den anden vej og nøjes med kun én – enebær,” fortæller den 47-årige masterdestiller.

Og det gjorde han så. Men det er som bekendt ikke altid lige nemt at gå imod strømmen – og det var det heller ikke i Henrik Brinks’ tilfælde. Til gengæld gav udfordringen ham en anledning til virkelig at udforske den ene ingrediens. På alle leder og kanter.

”Det svarer til, at du går ud til en kok og siger: Du skal lave et fantastisk måltid, men du må kun bruge salt. Det sjove er så, at man begynder at nørde ned i den ene smagsgiver. Hvis jeg kun skulle bruge enebær, så skulle jeg finde ud af, om det skulle være knust eller valset – eller om det skulle være hele enebær. Dernæst hvilke typer enebær, og hvor lang tid de skulle trække,” fortæller han om sine overvejelser.

EKSPERIMENTELLE NØRDERIER

Der findes over 1000 ginner i verden i dag, og det kan være svært at smage forskel på mange af dem, så hvis Henrik Brinks’ drengedrøm om eget destilleri skulle foldes ud og blive til virkelighed, skulle der virkelig nørdes igennem og eksperimenteres for at finde frem til nogle produkter, der adskilte sig fra de andre på markedet.

”Jeg eksperimenterer med stort set alt, hvad der kan destilleres. Lige fra verdens første honningbaserede gin til honningkirsebærlikør og til verdens formentlig første Single Emmer Whisky. Og så leger jeg for tiden med en række virkeligt mærkelige, men super interessante plante- og dyrebaserede spiritusformer, som med garanti ikke er set før,” fortæller Henrik Brinks.

Imens kan jeg ud fra mit eget personlige erfaringsgrundlag bekræfte, at jeg i dag har stiftet bekendtskab med smagsnuancer, som har været mig hidtil ukendte. Det bliver spændende at se, hvordan verden tager imod resultatet af Henrik Brinks’ store armbevægelser.

Administrator CF