Månedens bidder – november
Det er ingen hemmelighed, at redaktionen på Copenhagen Food er glad for mad og drikke. Vi er konstant enten ude at prøve nye steder og retter eller at genbesøge vores favoritter i byen. Få inspiration, gode råd og anbefalinger til dine næste bidder, når vi ser tilbage på vores i november.
Nichlas: Mesterlig gløgg
Gløgg fra de dobbelte danmarksmestre hos Noorbohandelen i Torvehallerne. Den fordriver både julestress eller vintertræthed, og hvis man kan finde en sen solskinstime, så bliver det ikke meget bedre.
Anna: Pizza i Nordvest
Pizza Saporita fra Tribeca NV. En hvid kartoffelpizza med masser af ost, aromatisk rosmarin og sprød pancetta. Vildt godt – og endnu bedre med Ugly Ducks IPA til.
Nusha: Rødtunge med fyld og kraft
Rødtunge med fyld af en fars på kammuslinger, på en bund af spinat, med en intens sauce på kalv og syltede tragtkantareller hos den nye Frederiksberg-restaurant Polly. En eksplosion af velsmag, som var tilberedt helt til perfektion.
LÆS OGSÅ: Månedens bidder – oktober