Sommeropskrifter fra Timm Vladimirs Sommerkogebog
Drømmer du om inspiration, til de kommende terrassestunder og grillfester er hjælpen let tilgængelig. Timm Vladimirs seneste udgivelse Sommerkogebog giver dig hele 300 sider med opskrifter til solens dage
Når man bor i et land der, trods klimaforandringer, ikke er overrendt af sommerdage, er det ikke underligt, at vi danskere hvert år glæder os til, at solen bryder frem. I år er ingen undtagelse. Og med det gode vejr følger nogle af verdens bedste råvarer, der kun kræver let tilberedning og som er hele ventetiden værd.
Sommerkogebog er delt op i simple afsnit 15 simple afsnit, som har den fællesnævner, at er tilpasset den forhåbentlige sommervarme, og behovet for at spise lysere og lettere end resten af året. Uanset om du søger en smuk og syrlig ceviche, sprød grillet fisk, friske kartoffelsalater, snak- eller dessertforslag kan du kigge i Sommerkogebog. Alle de smage man elsker sommeren for, bor i denne bog.
Vi har fået lov at dele tre opskrifter, der ligesom resten af bogen, er fotograferet af Columbus Leth og med styling og redaktionel støtte fra Thomas Alcayaga, kendt fra Madet Mere.
Sommerkogebog er den lyse pendant til Vladimirs tidligere 2021-hit Vinterkogebog, der selvsagt bød på opskrifter til årets mørke måneder.