Londons classic caffs
Greasy spoon eller classic caffs er en genre indenfor restaurationer, der langsomt forsvinder fra gadebilledet i London. Copenhagen Food har besøgt de mest unikke steder, der er tilbage.
Caffs er for briterne, hvad klassiske Art Deco-stil diners er for amerikanerne. De ikoniske greasy spoon caffs er en helt speciel blanding af britisk-italiensk kultur. Det er spisesteder, der laver billige, kalorierige måltider og er et socialt samlingspunkt for alle klasser: buschauffører, skraldemænd, jord- og betonarbejdere, politikere, bank- og kontoransatte, kunstnere etc.
ET STYKKE ITALIEN I STORBRITANNIEN
De klassiske caffs fortæller en helt unik historie om britisk-italiensk kultur. De blev oprindeligt åbnet i 1950’erne af italienske immigranter, der kom til Storbritannien i håbet om et rigere liv. Der blev serveret mad inspireret af den britiske arbejderklasse: tung, fed og fyldt med kalorier.
Der var engang tusindvis af caffs i hele Storbritannien og især i London efter 2. Verdenskrig. Det tal er faldet til færre end 500 i dag, da de langsomt uddør på grund af udbredelsen af giganter som Starbucks, Costa Coffee og Caffe Nero. Der er kun en enkelt britisk forfatter, der har skrevet en bog om dem.
”Londons gamle caféer er som fundne objekter (…) caféerne anerkender det almindelige og opfylder et behov for mangel på forandring, det er det, der forankrer dem i byrummet,” har den britiske arkitekt Edwin Heathcote sagt.
Den arkitektoniske stil genfinder man umiddelbart i de amerikanske diners. Men går man de klassiske caffs efter i sømmene, er det italienske designobjekter, der pryder stederne: mosaikker, palisander, vintage espressomaskiner og, ja, masser af Formica (plastlaminerede møbler). På bordene er der røde og brune sauceflasker, salt, peber og eddike akkurat som den italienske maler Giorgio Morandi malede i sit stilleben i begyndelsen af 1900-tallet.
FRITURESTEGTE HERLIGHEDER
Maden afspejler som nævnt arbejderklassens England, og man kan undre sig over, at italienerne, der har et af de mest trad-itionsrige køkkener i verden, endte med at fremstille de kedelige, blege, friturestegte retter. Noget af svaret er måske, at briterne ikke havde mange penge at rutte med efter 2. Verdenskrig, derfor tog italienerne de billige, fede retter til sig. En sikker vinder på menukortet er Full English Breakfast, bangers and mash (pølser og kartoffelmos), Shepherd´s Pie (lammekød og kartofler), bubble and squeak (grønsagsrester der steges i en masse olie), hash browns (snittede kartofler der steges på panden i en god portion olie), Eggs Benedict – og mange andre kalorierige herligheder. Der er desuden tilført nogle få italienske retter på menuen.
PELLICCIS – ET SOCIALT SAMLINGSSTED AF KARAT
Nevio Pellicci Jr. åbner en lillebitte cafédør ind til et univers, der er et sjældent syn.
Pelliccis er en tidslomme af format i det rå East End London. Caféen minder om indersiden af en cigarkasse. Den er beklædt med høje, sennepsfarvede træpaneler i Art Deco-stil udført af en lokal tømrer ved navn Achille Capocci i 1946. Trækassen er fyldt til bristepunktet. Det summer af snak og latter. En ældre dame stiller sig op og synger opera. Nevio Pellicci kender alle, og alle kender ham.
Pelliccis har været i familiens eje siden 1900, hvor de immigrerede til Storbritannien fra Toscana. Hans far Nevio Pellicci Sr. blev født over butikken i 1928. Moren Maria Pellicci har stået i køkkenet fra tidlig morgen til sen eftermiddag år efter år. Fætteren Tony, der til forveksling ligner en karakter castet direkte til The Sopranos, tager imod ordrer bag den trange disk med åbenstående skjorte. Søsteren Anna serverer.
Der er ingen tvivl om, at Pelliccis er et stykke unik, britisk historie. Det er blevet erklæret bevaringsværdigt af English Heritage på grund af det intakte Art Deco-interiør, der repræsenterer de italienske caféer i London lige efter 2. Verdenskrig.
Pelliccis er på samme tid et socialt samlingssted af karat og har i tidernes morgen været et hang-out for den berygtede East-End Kray-bande, kendte og mindre kendte skuespillere og forfattere.
”Alle snakker på kryds og tværs. Alle føler sig godt tilpas. Vi har familier i flere generationer, der kommer her. Nogle er blevet gift, fordi de har mødt hinanden her. Folk sætter sig ved hinandens borde, og der er plads til alle,” siger Tony, mens han puster ud efter en arbejdsdag, der startede kl. 05 – og fortsætter: ”Vi har kunder hele tiden. Vi bliver nødt til at lukke kl. 16, ellers ville det blive ved hele aftenen.”
Døren er låst, men kunderne banker på og trykker ansigterne helt op mod ruden, hvor kondensvandet løber som sveden fra en pande. De må vente endnu en dag på herligheder som Full English Breakfast med pølse, æg, bacon, tomater, champignon og toast. Roastbeef, braiseret steak, kyllingegryde, nyrebudding, lammenyre og pomfritter – og et lille, fint udvalg af diverse italienske retter. Alle retter koster mellem 30 og 80 DKK.
E. Pellicci 332 Bethnal Green Road,
Shoreditch London E2 0AG
(Telefon: +44 20 7739 4873)
Åben mandag-lørdag: 06:15-16:00
RIVER CAFÉ – ”THE HURLINGHAM HILTON”
Der er to River Cafés i London. Den ene har en Michelin-stjerne med udsigt over Themsen. Den anden ligger klods op ad et busstoppested ved Putney Bridge Station. Det er den ved stationen, der er den originale. I hvert fald når vi taler om greasy spoon – nærmere betegnet caff-genren.
Rob Vernazza, 76 år, retter på brillerne, kniber øjnene sammen og scanner lokalet. I det næste sekund løber han foroverbøjet af sted med et bjerg friturestegt mad og finder kundens bord. Igen stopper han op, retter på brillerne, scanner lokalet. Løber foroverbøjet af sted og tømmer et bord for tallerkener, som han hurtigt stabler oven på hinanden. Få sekunder efter forsvinder han ud i køkkenet. Tilbage i det fyldte lokale sidder en buttet teenager, der forpustet med langsomme bevægelser stopper den ene pomfrit efter den anden ind i munden.
”Det er hårdt arbejde, jeg møder omkring kl. 5.30 hver dag,” siger Rob Vernazza, og det har han gjort, siden han var ung. Hans forældre immigrerede til Storbritannien og arbejdede i caféen, hvorefter sønnen Rob overtog. I dag arbejder datteren Liliana der, sønnen Lorenzo og svigerdatteren Renata.
River Café er en af de bedst bevarede caffs i London. Lokalerne er de samme som dengang, bedstefaren kom til Putney Bridge. Væggene er beklædt med hvide og blå fliser. Loftet er intakt vitrolite, uigennemsigtigt pigmenteret glas, der er blevet anvendt til interiør og eksteriør på mange Art Deco-bygninger. Og så er der de bemærkelsesværdige, italienske landskabsplakater på væggen. De har med tiden fået den helt rigtige patina efter at være udsat for cigaretrøg og friture i årevis.
Hipstere har endnu ikke har fundet stedet, så det autentiske klientel kan få fred ved Formica-borderne. En af dem er Victoria Braniff, der er kommet her med sin far i over 12 år.
”Vi kalder det for Hurlingham Hilton. Det er et lille samfund, hvor man møder hinanden. Alle er venlige, der er både skuespillere, fodboldspillere, chauffører, kontoransatte og håndværkere – og så er maden delish!” fortæller hun.
The River Café
1A Station Approach
London SW6 3UH
(Telefon: +44 20 7736 6296)
THE REGENCY CAFÉ – EN KULINARISK JUVEL
“Two eggs with beans and hash browns coming up!” Det dybe råb kommer fra en lille, spinkel kvinde. Hendes stemme når fra disken helt ud på gaden rundt om hjørnet til en flok jord- og betonarbejdere, der er på vej hen til The Regency.
The Regency Café er en institution i London. Den blev åbnet i 1946 tæt ved grænsen til Westminster og Pimlico af Antonio Perotti og Gino Schiavetta. Den gik derefter i arv til datteren Cladio og sønnen Marco. Nu er det et britisk ægtepar, der har overtaget. Interiøret med de cremefarvede fliser er originalt, mens Formica-borderne og de brune plaststole er nyere. På væggen hænger der billeder af fodboldspillere fra Tottenham Hotspur og bokselegender som Muhammed Ali.
I 2013 blev stedet rangeret som den femte bedste restaurant i London på websitet Yelp og er blevet beskrevet af britiske journalister som ”the real deal”. Chris er en genganger, der kommer på Regency lidt for ofte.
”Jeg har boet i USA i tre år, det første, jeg gjorde, da jeg steg af flyet kl. 7 om morgenen, var at tage direkte til The Regency Café for at spise og få en kop te,” fortæller han.
Teen er blevet beskrevet som en rigtig arbejderklasse-te, netop som den blev lavet på fabrikker og stålvalseværker i fortidens Storbritannien. The Regency Café serverer traditionel greasy spoon mad som Full English Breakfast, Eggs Benedict, spejlæg, fisk, fritter, bangers and mash (pølser og kartoffelmos), Shepard´s Pie (lammekød med ærter og gulerødder i en tærteform med kartoffelmos på toppen) og bubble and squeak (kartofler, rosenkål og gulerødder ristet på en pande).
The Regency Café
17-19 Regency Street
London SW1P 4BY
(Telefon: +44 20 7821 6596)
Mandag-fredag: 07:00-14:30 & 16:00-19:00
Lørdag: 07:00-12:00
Søndag: Lukket
LÆS OGSÅ: Fem bidder før du flyver