Lær at fermentere ligesom Noma
Noma Guide til Fermentering er spændende kulinarisk læsning for enhver, der ønsker et smugkig ind i Nomas skelsættende madunivers. Men i endnu højere grad er den en håndværksbog. Den er skrevet til at tage med i køkkenet og – hvis det skal være den helt store model – til at inspirere dig til at bygge dit eget fermenteringskammer.
Med det ene ben i den nordiske natur og det andet i østens mystik har holdet bag Noma frembrygget en hel ny verden af kulinariske teknikker. Tidligere har denne verden mest været tilgængelig for kålelskere og kombucha-fans, men med Noma Guide til Fermentering i hånden er det blevet muligt at fermentere, gære og mugne i eget køkken.
Hvert afsnit beskriver udførligt en teknik, faldgruber, og hvorfor du skal bruge eddikemor frem for SCOBY og til hvilket formål. Med denne bog er det for alvor muligt for hobbyentusiasten at lave sin egen eddike, kombucha eller miso. Du starter muligvis ikke med at lave din egen garum, men efter et par hjemmelavede eddiker har du sandsynligvis lyst.
Hvis du er blevet nysgerrig, bringer vi her et par opskrifter, som du kan afprøve, inden du investerer i alt for meget udstyr. Husk at bruge handsker, og vær meget renlig. Der findes masser af basisviden online, som kan være en god ide at kaste et blik på, inden man går i gang.
Kaffe-kombucha
Blommeeddike
Hasselnødde-miso
Karl johan-svampe-shoyu
Sorte hvidløg
LÆS OGSÅ: Thomas Hermans solskinskøkken