Kølige sensommercocktails i verdensklasse
Selvom vi nu officielt er gået ind i sensommeren, er der stadig masser af tid til lune og hyggelige aftener i gode venners lag. Hvis du har planer om, at det skal foregå med en cocktail i hånden, kommer der her tre gode bud i verdensklasse, som er hurtige og nemme at lave.
Gode råd om cocktails
Hvorfor is?
Mere is indebærer mindre udvanding og en køligere, skarpere smag. Genbrug aldrig isen i et glas eller shaker, for så smelter den hurtigere. Anvend altid ny is til en ny cocktail.
Knust is
Du laver knust is ved at lægge isen i et viskestykke, som du vrider rundt. Slå derefter med en muddler, eller hvad du lige har ved hånden.
Vælg et passende glas
En elegant Cosmopolitan serveres i et elegant glas. En whisky-cocktail måske i et high ball-glas. Vær kreativ og omhyggelig i udvælgelsen af glas, når du har gjort dig umage med selve cocktailen. Det gør en stor forskel!
Vær omhyggelig med mængden
Følg opskriften nøje og tilsæt ikke en ekstra sjat af noget som helst bare for at gøre det. En god cocktail er en afbalanceret cocktail.
Vand til alle
Vand skal altid være tilgængeligt for dine gæster i rigelige mængder. Giv det et forfriskende touch med eksempelvis myntekviste eller citronskiver. Et andet fif er at fryse bær ind i dine isterninger og servere dem sammen med vandet.
”Shaken, not stirred”
At shake en cocktail indebærer, at den afkøles, fortyndes og blandes ordentligt. Fyld en shaker med 2/3 is for at sikre dig, at dine cocktails serveres kølige. Du bruger begge hænder, shaker indtil den føles kold og serverer i et glas med frisk is.
At ”straine” er vigtigt
At si eller ”straine” din cocktail er vigtigt, for så slipper du for de uønskede rester fra ingredienserne. Til shakede cocktails bruger bartendere en Hathorne-strainer. Julep-straineren bruges, når du mikser i et glas, men du kan også bruge en almindelig si fra køkkenskabet.
Muddlerteknik
En teknik, der anvendes til at presse smag ud af frugt, urter eller krydderier. Placer ingredienserne i bunden af en shaker eller et glas. Anvend efterfølgende muddleren (morteren) til at trykke og presse ingredienserne.
At presse en citron
Blødgør citronen ved at ælte og rulle den på bordet. Skær den i to halve og pres derefter saften ud med en citronpresser.
Citronskal
Citronskal bruges for at give cocktailen en specifik aroma- og smagstilføjelse. For at frigøre olierne i skallen, placeres yderskallen nede i cocktailen, hvorefter kanterne klemmes en smule.
Kreativ garnering
En garnering højner det visuelle indtryk af din cocktail. Vær kreativ og skab noget, der ikke blot løfter udtrykket, men som også bidrager aktivt til smagsoplevelsen.
Zacoco
Bulleit Julep
Bulleit lemon & tonic
LÆS OGSÅ: Verdens bedste bartender er fransk