Grønne madpakker
Ifølge kogebogsforfatter og mor til tre, Louisa Lorang, skal dét at lave madpakker være nemt, pivlækkert og samtidig sundt og gerne grønt. Med sin nye kogebog Grønne madpakker giver hun 50 bud på nemme og grønne madpakkeløsninger til børn og deres forældre.
… er udgivet i samarbejde med Lindhardt & Ringhof. Vejlende udsalgspris: 199,95 kr.
Skole og madpakker er atter på skemaet for de danske børnefamilier. Louisa Lorangs Grønne madpakker inspirerer med idéer til, hvordan madpakken kan se lidt sjovere og grønnere ud. Bogen byder på både vegetariske og veganske bud, som er nemme at lave – også for børn.
Behold rugbrødsmadden – men tilføj grønt
Rugbrødsmadder er en af de mere gængse og velkendte elementer i madpakkerne i Danmark. Og spørger man Louisa Lorang, er hun fan af rugbrødsmadderne, da de sikrer mæthed, er nemme at spise, er sunde og lette at smide i madpakken med frugt eller grønt on the side.
Men hvad så, hvis ungerne ikke orker flere rugbrødsmadder? Grønne madpakker indeholder forskellige former for topping og spreads til rugbrødsmadder, men med en overvægt af spændende andre alternativer. Bogen er ikke kun for veganere eller vegetarer, men et forslag til alle, der spiser madpakke, uanset om du er barn eller voksen. Kød kan tilføjes i de fleste retter, hvis man absolut ikke kan undvære.
Bogen skal derudover forstås som en mulighed for at involvere børn i køkkenet og madpakke-produktionen, så de selv kan få en kniv i hånden eller sidde med på køkkenbordet.
Nudelsalat med asparges og miso
Pizzasnurrer med squash og tomat
Wannabe-smøreost helt uden mælk
LÆS OGSÅ: Aamanns grønne køkken