Grøn bålmad
Bålmad handler ifølge Eva og Nicolai tram om hygge, samtaler og sanselige oplevelser. I deres nyeste udgivelse inspirerer de dig til at gøre kul på det vegetariske bålkøkken. Læs mere og få fem opskrifter fra bogen her.
GRØN BÅLMAD
… er udgivet i samarbejde med Muusman Forlag i juli 2020. Vejledende udsalgspris er 249,95 kr.
At lave mad over bål er noget af det hyggeligste, der findes. Og så er det det ultimative samtalekøkken. Dét ved Eva H. Tram og Nicolai Tram, som tidligere har udgivet kogebogen Bogen om bålmad. Nu er de klar med en opfølger, der fokuserer på det grønne køkken over ild – og den får dig til at glemme alt om sprækkede grillpølser og forkullet hvidløgsflutes.
Grillet grønt til alle smagsløg
Når du laver mad over bål, så handler det lige så meget om den tid, du bruger, mens du laver maden, som det gør om at spise den. Det er simpelthen for alle aldre – og alle smagsløg. Der er eksempelvis uendelige muligheder for at inddrage grøntsager i bålkøkkenet, hvilket forfatterne Eva og Nicolai Tram på mest appetitlige vis giver forslag til i Grøn bålmad.
Bogen giver en introduktion til at lave mad over åben ild med 50 bud på vegetariske bålretter i forskellige sværhedsgrader plus det løse. Lær at bygge og tænde bål, få styr på udstyr, sikkerhed og de tilberedningsmetoder, som egner sig bedst til at tilberede grøntsager på bålet.
Her er alt fra klassiske opskrifter på grillede asparges med hollandaise og chili sin carne til de mere vovede og kreative som kålroe bagt i ler eller helstegt ananas. Skab de bedste stunder udendørs med dem, du holder af – og med fantastisk mad. Prøv nogle af opskrifterne af her:
Brændte asparges med hollandaise
Baba ganoush
Waldorfsalat i brand
Fyldte squashblomster
Fladbrød
LÆS OGSÅ: Sønderjysk kaffebord