Dining Week gentager successen med fine dining-delemad i efterårsferien
Nordens største restaurantfestival vender tilbage med det populære koncept, Dining Week Sharing, i efterårsferien. Festivalens tema er delemad og sætter fokus på det fællesskab og den stemning, der opstår ved at spise et måltid sammen.
Om Dining Week
Dining Week blev for første gang afholdt i uge 7, 2011, og har siden været en årlig tilbagevendende begivenhed. De deltagende restauranter spænder vidt og bredt fra anmelderroste restauranter til folkelige favoritter. Fælles for dem er, at de er udvalgt på baggrund af deres høje standard og inviteret af et panel bestående af fagfolk tilknyttet Foodmovers.
Hvert år tiltrækker Dining Week et stigende antal gæster og får positiv omtale af medierne, og derfor er Dining Week i dag den største restaurantfestival i hele Norden med over 200 deltagende restauranter og 100.000 gæster.
Siden Dining Week slog dørene op til den første restaurantfestival i uge 7, 2011, har den årligt tilbagevendende begivenhed i vinterferien været en populær oplevelse. Mere end 100.000 danskere spiser med hvert år i februar, og Dining Week har med tiden udvidet med flere festivaler, så danskerne kan opleve Dining Week i uge 24 og uge 42 også.
Snart er det tid til Dining Week Sharing i uge 42. Festivalen bliver afholdt den 13.-20. oktober 2019 og handler om at dele mad med andre og højne det sociale samvær ved et måltid. Under Dining Week Sharing præsenteres en lang række restauranter, der alle tilbyder en menu med minimum tre serveringer til deling ved bordet.
Til Dining Week Sharing kan du både opleve at spise på restauranter, som serverer maden til deling ved et langbord iblandt andre gæster og således få nye bekendtskaber, og på restauranter, som serverer maden til deling i det selskab, du har købt billetter sammen med.
Konceptet om at dele mad ses især i Asien og Mellemøsten, hvor man i familien spiser af samme tallerkener og fade. Danskerne har også længe været glade for de sydeuropæiske traditioner med tapas fra Spanien og antipasti fra Italien, og i de seneste år er det blevet populært at servere hele måltidet til deling på danske restauranter. Denne tendens ligger til grund for restaurantfestivalen Dining Week Sharing, som handler om netop delemad og det sociale samvær omkring et måltid.
En billet til Dining Week Sharing koster 225 kr. + gebyr pr. person (den indløser en menu med tre ‘family style’-serveringer (to salte og én sød) til deling ved bordet). Du kan se alle restauranter og stille dig i kø til billetsalget fra i dag på diningweek.dk.
LÆS OGSÅ: Dining Week 2019 er skudt i gang