Bulleit Bourbon inviterer til gratis grillmad med øl og whisky på siden
Savner du at bruge dine hænder, og er du til kolde øl med amerikansk kvalitets-bourbon som ”sidevogn”, skal du sætte kryds i kalenderen onsdag i næste uge, hvor Bulleit Bourbon holder Craft Night sammen med Le Fix og designvirksomheden Cle Design.
Det gode håndværk er oppe i tiden. Og det vil Bulleit Bourbon gerne slå et slag for. Derfor lancerer whiskymærket nu konceptet Craft Nights. Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at Bulleit afholder en række workshops sammen med kreative personer og virksomheder, hvor almindelige mennesker kan lære at fremstille deres egne håndlavede produkter under kyndig vejledning fra dygtige fagfolk. Konceptet har haft stor succes i Sverige tidligere på sommeren. Nu kommer det til Danmark, hvor den første aften bliver afholdt sammen med Le Fix og lædermærket Cle Design den 5. juli.
I folkeskolen hørte fag som håndarbejde og sløjd til blandt favoritterne hos de fleste. Desværre er det de færreste, der har dyrket interessen videre og gjort en levevej ud af det. Men i takt med at vi bliver mere stillesiddende gennem livet, opstår lysten og behovet for at bruge hænderne igen.
Genopdag glæden ved håndværk
Craft Nights går ud på at få voksne mennesker til genopdage glæden ved at bruge hænderne. Og grundlæggeren af Bulleit Bourbon, Tom Bulleit, er selv et glimrende eksempel på en mand, der har sat håndværk, viden og traditioner over alt i sit arbejde. Han startede som advokat i Kentucky USA. Men en dag besluttede han sig for at vende paragrafferne og procedurerne ryggen og dedikere sig til sin store drøm om at skabe sin egen bourbon på baggrund af en gammel familieopskrift fra starten af 1800-tallet.
”Bulleit Bourbon bliver i dag solgt i hele verden og udspringer af ren kreativitet og kærlighed til håndværk. Det er den glæde, energi og inspiration, vi gerne vil give videre til helt almindelige mennesker med konceptet Craft Nights,” fortæller Malin Möllerberg, der er PR manager for Norden i Diageo.
Først til mølle
Det første kreative samarbejde i Danmark er med Julie Clement, der er grundlægger af den voksende designvirksomhed Cle Design. Hun vil lære deltagerne, hvordan de laver deres egen personlige nøglering i læder. Workshoppen løber af stablen 5. juli fra kl. 17 til 20 i den smukke baggård hos Le Fix i Kronprinsensgade. Udover den håndværksmæssige del byder workshoppen også på gratis grillmad, DJ og muligheden for at smage en boilermaker, der består af en craft beer og en Bulleit Bourbon på siden.