Børnenes grønne køkken
Hvis du kunne tænke dig at inddrage dine børn mere i madlavningen derhjemme og inspirere dem til at spise flere grøntsager, skal du læse med her. Parret bag den prisbelønnede madblog Green Kitchen Stories har nemlig forfattet en ny kogebog med fokus på hverdagsmad, snacks og sjove desserter til børn og deres forældre. Vi deler nogle af opskrifterne.
… er udgivet i samarbejde med Politikens Forlag. Vejlende udsalgspris: 270 kr.
Du kender måske bedst svenske David Frenkiel og danske Luise Vindahl under navnet “Green Kitchen Stories”, som både er en blog og en Instagram-profil. Med fokus på grøntsager og sund hverdagsmad, som gerne involverer og taler til især deres børns appetit, udvikler parret opskrifter og kogebøger til andre forældre. Bag sig har de bøgerne Green Kitchen Stories, Green Kitchen rejser, Green Kitchen Smoothies og Green Kitchen derhjemme. Nu udkommer bogen Little Green Kitchen, som handler om hverdagsmad, snacks og desserter med grøntsagerne i fokus til børn og deres forældre.
Little Green Kitchen indeholder 70 nærende og nemme vegetariske opskrifter til hele familien, og der er taget særligt hensyn til smagsløgene hos de små i flokken. Uanset om du lever vegetarisk derhjemme eller bare gerne vil have flere grøntsager indenbords hos alle i familien, er der masser af inspiration at hente i bogen. Der er også idéer til, hvordan du inddrager dine børn i madlavningen og på den måde gør dem mere interesseret i den mad, de skal spise.
Vandmelonskåle med salat og halloumi
Fyldte regnbuetomater
Blomkålspizza med kartoffel, courgette og feta
Tørrede æbleringe på to måder
Cookie-issandwich med chokolade og hindbær
LÆS OGSÅ: Mad over åben ild